Polestar 3 hædres som årets el-SUV og luksusbil
Polestar 3 er netop blevet kåret til Best EV SUV af BBC’s Top Gear og til Luxury Car of the Year af det australske medie Chasing Cars.

Polestar 3 er netop blevet kåret til Best EV SUV af BBC’s Top Gear og til Luxury Car of the Year af det australske medie Chasing Cars.
Polestar 3 fortsætter med at imponere på verdensplan. Den fuldelektriske SUV er blevet kåret til Best EV SUV af BBC’s Top Gear og til Luxury Car of the Year af det australske medie Chasing Cars. Dermed føjer Polestar endnu to prestigefyldte priser til samlingen – blot kort tid efter at modellen modtog de maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstest.
Siden lanceringen i 2024 har Polestar 3 markeret sig med sit prisvindende design, avancerede elbil-teknologi og fokus på bæredygtige materialer. Kombinationen af luksus, performance og sikkerhed har gjort SUV’en til en af de mest omtalte elbiler på markedet.
Læs mere: Alt om Polestar 3
Ved Top Gear’s Electric Awards 2025 fremhævede juryen Polestar 3 for dens teknologiske løsninger, elegante design, køredynamik og daglige brugervenlighed. Kort efter roste Chasing Cars bilen for at være “en af de bedste performance-SUV’er på markedet – og uden tvivl en af årets mest imponerende nyheder”.
SUV’en leverer på design, teknologi, performance, sikkerhed og bæredygtighed – og sætter nye standarder i segmentet.
Polestar 3 tiltrækker opmærksomhed og har vundet flere priser. Foto: Polestar
I april blev Polestar 3 testet af Euro NCAP, hvor den opnåede 5 stjerner og satte ny rekord i kategorien børnesikkerhed med hele 93%.
Ingen anden personbil har klaret sig bedre de seneste ni år.
- Anerkendelsen af Polestar 3 fortsætter med at vælte ind fra både medier og kunder. SUV’en leverer på design, teknologi, performance, sikkerhed og bæredygtighed – og sætter nye standarder i segmentet, siger Michael Lohscheller, der er Polestars CEO.