Bilguiden Campingtest Enyaq Og Campingvogn

Hvilke elbiler kan trække en campingvogn?

Overvejer du at købe elbil, men har behov for at kunne trække en campingvogn bagefter? Så kan du her blive klogere på dine muligheder.

Mette Munk Nielsen
·

Der kommer flere og flere elbiler, som kan trække tunge trailere og campingvogne, så hvis du er campist og overvejer en elbil, er der bestemt muligheder for at kombinere de to ting. 

Generelt er der tre vægtklasser at se på: Op til 1200 kg, 1600-1800 kg og over 2000 kg. Steen Overgaard fra Camping-Specialisten forklarer, at det er en fordel, hvis elbilen kan trække 1600-1800 kg, fordi der er mulighederne for at finde en passende campingvogn størst. 

Langt de fleste vogne ligger nemlig i det leje, men kan elbilen kun trække op til 1200 kg, er der lidt færre muligheder. Det kan sagtens lade sig gøre, men udvalget bliver mindre. Vi har herunder gennemgået de tre vægtklasser, og så kommer Steen Overgaard med sit bud på en campingvogn.

Se vores test af rækkevidden, når elbilen har en campingvogn bagefter.

Hvad kan elbilen trække?

Der bliver hele tiden rykket på, hvad elbilerne kan trække. Skoda Enyaq er for eksempel gået fra at måtte trække 1.000 kg til 2.200 kg for modeller produceret fra uge 21/2026. 

Herunder kan du se de mest solgte elbiler, og hvad de må trække. Det kan svinge afhængig af motor og model:

Tesla Model Y 1.600 kg
Volkswagen ID.4 1.000-1.800 kg
Tesla Model 3 1.000 kg
Skoda Enyaq 1.000-2.200 kg
Audi Q4 e-tron 1.000-1.400 kg
Mercedes-Benz EQA 750-1.800 kg
Skoda Elroq 1.000-1.800 kg
Polestar 2 1.500 kg
Volvo EX40/EC40 1.500-1.800 kg
Volkswagen ID.7 1.000-1.800 kg
Zeekr 7X 2.000 kg
Ford Explorer/Ford Capri 1.200-1.800 kg

Har du kig på en brugt elbil med træk og er i tvivl om, hvad den må trække, så spørg vores salgskonsulenter.

Vægtklasse op til 1200 kg


Her fortæller Steen om, hvilke muligheder der er for campingvogn til biler, der må trække op til 1.200 kg.

Vær opmærksom på, at videoen er fra 2023, og Skoda Enyaq må trække mere i dag.

Vægtklasse op til 1800 kg


Her fortæller Steen om, hvilke muligheder der er for campingvogn til biler, der må trække op til 1.800 kg.

Det er den her vægtklasse, at langt de fleste køber campingvogn.

Vægtklasse 2000 kg+


Her fortæller Steen om, hvilke muligheder der er for campingvogn til biler, der må trække op til 2.000 kg. Der er flere og flere elbiler, der kan trække denne vægt.

Er man oppe i denne campingvognstørrelse, vil man dog oftest vælge en plug-in hybrid, hvis man vil køre elektrisk, og ellers er man i en brændstofbil.