BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Ford S-Max

Ford S-Max blev introduceret i 2006 som et alternativ til Ford Galaxy, der allerede da havde været på markedet i adskillige år. Ford S-Max var klart inspireret af både førnævnte Galaxy og den mindre Ford C-Max - men fremstod mere sporty, rund og rummelig.

Modellen blev kåret som Årets Bil i Europa 2007, og var fra starten et stort hit hos det MPV-hungrende europæiske bilpublikum. Ford S-Max var den første model hos den amerikanske producent, som bar det særlige ”Kinetic Design”, der siden blev ført ud i livet på andre modeller.

Den nuværende udgave af Ford S-Max er en opdatering af anden generation, som blev lanceret i 2015. Den deler en række motorer og udstyrsniveauer med modeller som Ford Mondeo, Ford Edge og Ford Galaxy.

Anmeldelse af Ford S-Max fra "Bilguiden - Vi elsker biler".

 

Den er de fleste børnefamiliers drøm. En stor familiebil med tre særskilte bagsæder, flyborde, mulighed for syv sæder, kæmpe bagagerum osv. Nu er den kommet i et facelift, der gør den endnu sværere at modstå. 

Ford S-Max er en rigtig familiebil med plads til op til 7 personer. Faktisk er det modellen med de ekstra to sæder som de fleste vælger. Den koster selvfølgelig også mere fra begyndelsen, men gensalgsværdien er også højere.  

Facelift = ny front

Ændringer på den nyeste S-Max er primært sket på fronten, hvor tågelygter og design er blevet endnu mere sporty at se på. Og det klæder den store bil flot, og gør den endnu skarpere. Faceliftet har også bredt sig til kabinen, hvor flyborde bag forsæderne er standard og skærmen er opdateret fra SYNC 2.5 til SYNC 3.

Den nye S-Max er blevet endnu skarpere med dens opdaterede frontparti. Foto: bilguiden 

S-Max er først og fremmest rummelighed

Ford S-Max er en meget rummelig bil og giver netop på den konto nogle store fordele for familien, der drømmer om mere plads i dagligdagen til tre børn - eller måske flere.

- På anden sæderække, der har du tre individuelle sæder, og det giver altså noget plads til tre børnesæder, som du ikke har i særligt mange andre biler, fortæller salgskonsulent hos Bjarne Nielsen Fordstore, Kasper Nielsen. 

Der er masser af muligheder for at indstille bagsæderne både ved at køre dem frem og tilbage eller hældningen på ryggen. Foto: bilguiden

Kører som en drøm 

Selvom S-Max er en stor bil, så føles den ikke klumpet at køre i. Tværtimod. Siddekomforten hvor du sidder højt og har et fantastisk udsyn er svær at undvære, når først du har prøvekørt den. Derudover kom den for et år siden med en ny opdateret automatgearkasse med otte trin, som føles rigtig lækker og skifter meget trinløst. 

Det betyder, at man må alle måder føler, at du sidder i en helt ny bil, selvom selve grunddesignet og platformen i S-Max er fra 2015. 

Interiøret i S-Max er moderne og alle de unødvendige knapper er fjernet. Foto: bilguiden

Ekstraudstyr samlet i pakker

Med den nye S-Max er udvalget af ekstraudstyr også blevet luget gevaldigt ud. Eller det vil sige, at nu er det blot kun tilgængeligt i form af to attraktive pakker. En Businesspakke, hvor du får parkeringsassistent og bakkamera eller X-pakken, der foruden businesspakken består af både adaptiv fartpilot, elektrisk bagklap, adaptive LED-forlygter, frontkamera, BLIS (advarsel ved krydsende trafikanter eller biler i den blinde vinkel) og Sony-anlæg. En solid udstyrspakke, der heller ikke levner meget tilbage at ønske.

De adaptive LED-forlygter følger vejen rundt i sving og kurver og giver et fantastisk udsyn i mørke. Foto: bilguiden

Selv uden den ekstra udstyrspakke er S-Max i Titanium-niveauet dog rigtig veludstyret med lækre detaljer til en praktisk hverdag.

Ford S-Max er i det hele taget en helstøbt familiebil med høj byggekvalitet, og det er også det, der får mange til vælge den i sidste ende frem for konkurrenterne.

Der er oceaner af plads i en Ford S-Max. Når alle sæderne er lagt ned er der en stor og fin plan overflade. Foto: bilguiden

Ford S MAX 2015 1600 05

FANTASTISK FLOT. Den store - men alligevel kompakte - MPV fra Ford er udført i et smukt og tidløst design.

ANMELDELSER

Det skriver anmelderne

Ford S-Max er en ener blandt de mange MPV-modeller, der findes i D-segmentet. Det mener vi i hvert tilfælde. Og skulle du fortsat være i tvivl om, hvor vidt den rummelige og yderst velkørende Ford S-Max er en bil for dig, så kan du herunder læse nogle af de anmeldelser, som motorjournalister og testkørere har lavet omkring Ford S-Max. Bemærk at anmeldelserne kan have forskellig dato, samt at bilen kan være blevet opgraderet siden anmeldelsen.

 

  • "Ford S-Max fastholder det praktiske koncept med god plads, suveræn hybridteknik og en fleksibel indretning. Der er masser af plads over det hele."
  • "Fords store MPV, S-Max, har fået et omfattende facelift. Der er skruet op for komforten, og S-Max byder stadig på klassens bedst køreoplevelse."
  • "Ford har bare styr på deres styretøj og deres balance. Rattet er vægtet præcist, som det skal, hvilket gør, at man helt kan glemme hvilken bil, man kører i, når vejen snor sig."
    Der gives ikke score