Volvo

Volvo XC60 er ultimativ svensk design, komfort og køreglæde. Den har siden den første udgave i 2008 været utrolig populær, og populariteten er kun steget med årene. Anden generation har nu tre år på bagen, men XC60 er stadig en yderst moderne og velkørende bil.

Den nye fortsætter, hvor den gamle slap og er Volvo's bedst sælgende model i verden, og er også kåret til Car of the Year. For den populære SUV er bare ren køreglæde, og det kan være helt svært at sætte ord på.

Video: Se bilguidens anmeldelse af Volvo XC60

> Læs mere om Volvo XC60 og dens priser her. 

Selvom Volvo XC60 fra laveste udstyrsniveau Momentum har masser af lækkerhed, så vælger mange at gå hele vejen til højeste udstyrsniveau Inscription. XC60 er en bil i premiumklassen og med et vist prisskilt. Og på mange punkter er den drømmebilen, der giver dig masser af trækkraft, kørekomfort, luksus og rummelighed. Samtidig er et moderne og enkelt interiør med til at give dig en afslappende og eksklusiv køreoplevelse.

 
Selvom XC60 har nogle år på bagen føles den som helt ny og moderne bil. Foto: bilguiden

XC60 har det hele

Opskiften på Volvo XC60's succes er uden tvivl en kombination af SUV-højden samtidig med, at XC60 er rummelig nok til ferieoppakningen. Den bejler både til familien og parret, der vægter kørekomfort, masser af luft i kabinen og sikkerhed højt.


Man sidder højt og behageligt på bagsædet i XC60. Der er fint med plads til tre børn eller to voksne. Foto: bilguiden

Motorkraft til enhver smag

Selvom XC60 er en tung bil, så er den mindste motor med 190 hestekræfter og automatgear godt afstemt til bilen. Man mangler ikke kræfter i en overhaling og automatgearet reagerer hurtigt og responsivt. 

XC60 fås med ikke mindre end otte forskellige motorer med alt fra 190hk til 300hk og firehjulstræk.

XC60 fås også i en R-Design udgave, hvor der er lagt vægt på de sportslige detaljer, men det er ikke nogen racerbil. Savner du sportslige køreegenskaber kan du dog tilkøbe lidt ekstra motorkraft i form af en Polestar-optimering, der giver den lidt flere hestekræfter og moment.  


Bagagerummet har en god størrelse og man mangler ikke plads. Foto: bilguiden

Masser af plads

Bagagerummet i XC60 er i dybden på højde med de fleste mellemstore stationcars. Bagendens runde design gør dog, at der ikke er helt så meget plads i toppen som i bunden. Men så gør det jo heller ikke noget, at XC60 ser hæderlig ud med en tagboks, hvis du skal på skiferie.

Ingen kompromis med sikkerheden

Sidst men ikke mindst så er XC60 ligesom alle andre Volvo'er lig med masser af sikkerhed fra begyndelsen. Kun fantasien og pengepungen sætter grænser for, hvor sikker du vil føle dig bag rettet. Men uanset hvad tager Volvo førerpositionen. Alt i alt er det ikke svært at forstå, hvorfor Volvo XC60 er en af Europas bedst sælgende luksus-SUV'er.