Volvo

Den blev kåret som Årets Bil i Europa 2018 og har lige siden lanceringen været et hit på salgshitlisterne over det meste af verden. Og nu skulle den være god nok: Volvo XC40 er på vej i en ren elektrisk udgave som supplement til benzin-, diesel- og plugin-hybrid-versionerne.

 

Ifølge bilistorganisationen FDM's medlemsblad Motor, har Volvo bekræftet, at deres succesfulde Volvo XC40 er på vej i en fuldt ud elektrisk udgave.

Det kinesisk ejede svenske bilmærke er en af de producenter, der har de klart største ambitioner, når det handler om elbiler.

Volvo XC40 2018 1600 6dIfølge FDM er forudsætningerne på plads for, at Volvo XC40 snart kan blive lanceret i en EV-udgave - altså som ren elbil. Foto: Volvo

Således er den officielle målsætning, at andelen af rene elbiler allerede i 2025 skal udgøre halvdelen af produktionen på globalt plan.

Har indgået batteri-aftale

Ifølge Motor kommer oplysningen omkring Volvo XC40 EV i forbindelse med en annoncering fra Volvo om, at firmaet har indgået aftale med om levering af battericeller til fremtidige elbiler.

Volvo Cars vil få sine battericeller fra LG Chem i Sydkorea og CATL i Kina - og efter sigende giver aftalen sikkerhed for levering de næste ti år.

Angående Volvo XC40 EV, så er der ikke mange detaljer omkring lancering - men ifølge FDM skulle den kunne være klar til levering i foråret 2020. Altså om under et år.

Ingen detaljer fra Volvo

Volvo har ikke offentliggjort tekniske detaljer om en Volvo XC40 EV - men "søsterbilen" Polestar 2, der deler platform med Volvo XC40, får en rækkevidde på 500 kilometer.

Volvo XC40 2018 1600 82Den konventionelt drevne Volvo VC40 har allerede markeret sig som en stor succes over hele verden. Nu er en elbil-variant på vej. Foto: Volvo

FDM vurderer dog, at Volvo-udgaven får mindre rækkevidde.

Du kan finde meget mere information omkring de nuværende versioner af Volvo XC40 her.

(Kilder: Volvocars, FDM)

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere