Bliv klædt godt på til arbejdsdagen med
Tips og tricks
Bliv klar til din hverdag med Ford E-Transit Courier
Vi er hos Bjarne Nielsen glade for at kunne levere Ford E-Transit Courier varebiler til Bravida. Der er meget at se frem til, og her på siden har vi samlet nyttig viden om bilen, så du er godt klædt på til hverdagen med E-Transit Courier.
Modellen er den mindste i Fords Transit-familie, men den byder stadig på en rummelig og praktisk indretning, der gør arbejdet lettere. Samtidig har den køreegenskaber, der minder om en almindelig personbil, hvilket giver en komfortabel og tryg oplevelse bag rattet.
Den elektriske udgave rummer de samme fordele – og kører naturligvis helt uden udledning. Det betyder, at du kan færdes frit i miljøzoner, mens den lave støj giver en mere behagelig køreoplevelse i hverdagen.
Vi håber, du bliver rigtig glad for din E-Transit Courier!
Tre anbefalinger
Download FordPass appen, så du via din telefon kan forvarme kabinen, planlægge opladning og rutevejledning.
Opret en Ford-konto, så du får fuld adgang til og fuldt overblik over din Ford E-Transit Courier.
Lær Ford E-Transit Courier bedre at kende med forskellige videoer, som gennemgår bilen og nogle features, der gør hverdagen nemmere.
Værd at vide
Bliv klogere på Ford E-Transit Courier
Bravidas Ford E-Transit Courier er nøje udvalgt for at give dig en virkelig velkørende og veludstyret varebil.
Du får fakta om bilen her:
- Motor: 136 hk
- Batteri: 43 kWh
- Rækkevidde: 293 km (WLTP)
- Ladeeffekt (AC/DC): 11 kW / 100 kW
- Lasteevne: 625 kg
- Anhængervægt: 750 kg
- Fartbegrænsning: 145 km/t
- Gear: Trinløst automatgear med One-Pedal-Drive
One-Pedal-Drive gør det muligt at kun bruge den ene pedal til at køre bilen. Når du løfte foden fra speederen, bremser bilen, og det gør kørslen nemmere og mere komfortabel. Det anbefales, at man med jævne mellemrum bruger bremserne for at rense bremsefladerne.
Alle udgaver er med anhængertræk.

Udstyrsniveau
Veludstyret Ford E-Transit Courier
Ford E-Transit Courier er den mindste af Fords varebiler, og den er virkelig nem at køre. Både køreegenskaberne og bilens størrelse gør den til en leg i byen.
Bravidas varebiler er standardudgaven Trend med førerassistancepakke. Den giver både øget sikkerhed og mere komfort. Du får blandt andet dette udstyr:
- Fuldautomatisk klimaanlæg
- Airbags, 6 stk. i alt
- El-justerbare og opvarmede sidespejle
- Fjernlysassistent
- Førersæde med justerbar lændestøtte og armlæn
- 16" stålfælge med hjulkapsler
- Nøglefri start
- Opvarmet forrude
- Opvarmede forsæder
- Opvarmet rat
- Skydedør i højre side til varerum
- SYNC4 med Apple CarPlay og Android Auto
- 12" touchskærm
Ford Co-Pilot 360 Assist:
- Pre-Collision Assist
- Fartpilot
- Intelligent fartbegrænser
- Lane keeping system
- Skiltegenkendelse
- P-sensorer bag
Parkeringspakke:
- P-sensorer for
- Bakkamera
All weather dæk - helårsdæk, der giver godt vejgreb året rundt, uden du skal skifte dæk. Alt i alt en veludstyret varebil, der kan rumme op til 2 europaller.
Har du brug for mere information, finder du kontaktpersoner på Bravida-siden.

Download FordPass-app'en
Med FordPass-app'en får du det fulde overblik over din Ford E-Transit Courier. Du kan blandt andet finde bilen, indstille opladning og booke service via app'en.
Men det smarteste er måske, at du kan starte klimaanlægget. Så på kolde dage kan du komme ud til en varm bil, og på varme dage bliver bilen kølet, inden du skal afsted. Du kan desuden låse bilen eller låse den op via app'en.
Der er flere smarte features, og du kan blive klogere ved at se disse videoer fra Ford.
Du kan registrere flere varebiler i samme app, så hvis du har brug for at kunne tilgå flere varebiler, kan du det.

Opret en Ford-konto
Med en Ford-konto får du adgang til alle vigtige oplysninger om bilen, og du skal bruge kontoen for at logge ind på FordPass app'en.
Du kan også tilgå din Ford-konto online via Fords hjemmeside. Her kan du også finde oplysninger om bilen.
Når du downloader FordPass app'en, kan du også via den oprette en Ford-konto. Og ellers kan du gøre det allerede nu via linket herunder.

Opladning
Sådan oplader du Ford E-Transit Courier
Når man skifter til elbil, fylder opladning naturligvis en del i starten – indtil man lærer bilen at kende og får en fornemmelse af den reelle rækkevidde. Ford E-Transit Courier er opgivet til op til 300 km (WLTP), men faktorer som tung last og motorvejskørsel kan påvirke rækkevidden.
Ved opladning hjemme eller i virksomheden sker det via AC-ladning med op til 11 kW. Her tager det omkring 5 timer og 16 minutter at lade batteriet på 43 kWh fra 0-100%.
På farten kan man nemt finde lynladere via bilens navigation. Bilen kan forvarme batteriet, så man opnår den mest effektive opladning, når man når frem. Med op til 100 kW DC-ladning kan man lade fra 10-80% på ca. 23 minutter.
Hos Bravida er der indgået en aftale med OK om opladning.

Service og vedligehold
Vi servicerer din Ford E-Transit Courier
Hos Bjarne Nielsen har vi mange Ford-værksteder i hele landet, og det er derfor nemt at få serviceret din Ford E-Transit Courier. Den fortæller selv, hvornår det er tid til service.
Inden du kommer på værkstedet, vil vi gerne, at du aktiverer FordPass og giver os adgang til data. Du kan læse mere om det herunder.
Video
Lær Ford E-Transit Courier at kende
Her har vi samlet forskellige videoer, som gør dig klogere på varebilen, FordPass og hvordan du bruger app'en i hverdagen.
Fremvisning af E-Transit Courier
Gennemgang af E-Transit Courier
Opret Ford-konto
Tilføj bil til FordPass
Opladning