Årets bil 2019

I over tre måneder har vi kendt det fem biler store felt af finale-kandidater til at køre med titlen som Årets Bil i Danmark 2019. Onsdag den 23. januar løber finalen af stablen, og her finder vi ud af, om der skal stå Ford, Hyundai, Jaguar, KIA eller Peugeot på bagsmækken af vinderbilen.

 

Siden 1969 - hvor en Capri sikrede Ford den første af foreløbig syv sejre - har Årets Bil i Danmark-kåringen foregået, og dermed skal en god snes motorjournalister onsdag den 23. januar finde frem til den 51. bilmodel, der i det næste års tid skal køre rundt med titlen som øjeblikkets bedste bil.

Finalefeltet blev fundet ved en indledende test, der foregik ved Jyllands-Ringen i det midtjyske, i begyndelsen af oktober sidste årFord Focus ST Line 2019 1600 07

Her faldt valgt på følgende fem modeller, der altså er "på valg" i aften: Ford Focus, Hyundai Kona (el), Jaguar i-Pace (el), KIA Ceed og Peugeot 508 (billeder af de fem biler i alfabetisk rækkefølge her til højre).

Forrygende finalefelt

Dermed er der altså stor chance for, at det bliver en debutant, som vinder titlen, idet hverken Hyundai, Jaguar eller KIA tidligere har prøvet at vinde. SE HVILKEN BIL, DER VANDT.

Til gengæld har Ford syv sejre på samvittigheden, mens Peugeot har vundet fire gange.

Faktisk er det blot to år siden, at Peugeot 3008 blev kåret som Årets Bil i Danmark 2017. Ford har ikke vundet siden 2011, hvor C-Max trillede afsted med sejren. Hyundai Kona Electric 2018 1600 07

Årets Bil i Danmark 2018 blev Seat Arona, som vandt en ganske overbevisende sejr sidste år.

Fandt fem favoritter

Det er organisationen MKD (Motorjournalisternes Klub Danmark), der står for kåringen. MKD består af op imod 50 danske journalister og skribenter, der primært beskæftiger sig med at skrive om biler og nyheder inden for bilbranchen.

Sædvanligvis deltager godt en snes af MKD-medlemmerne i jury-arbejdet omkring Årets Bil i Danmark - og de har altså i første omgang valgt fem favorit-modeller ud. 

Nu skal der så stemmes i finalen, og det foregår på den måde, at hvert enkelt jurymedlem skal fordele 25 stemmer på de fem kandidatbiler. Jaguar I Pace 2019 1600 23

Fest på Forstadsmuseet

Ingen af bilerne må få 0 point - og ingen af bilerne må få mere end 10 point. Til gengæld skal alle fem kandidatbiler have point - og ingen af dem må tildeles det samme antal point.

I forbindelse med dette års kåring er der arrangeret en helt ekstraordinær kåringsfest, fordi 50-året for den første Årets Bil i Danmark bliver fejret. 

Som vi tidligere har omtalt, så bliver der holdt fest på Forstadsmuseet i Hvidovre, hvor der samtidig bliver åbnet for anden halvleg af den store Årets Bil-udstilling, hvor samtlige 50 (og snart 51) vinderbiler gennem tiderne er udstillet. 

Følg med på Facebook

Udstillingen kan du læse mere om her - og den kan besøges i løbet af de næste tre måneder. Kia Ceed GT 2019 1600 3e

Nederst kan du se listen over samtlige 50 biler, der indtil i aften er blevet kåret som Årets Bil i Danmark.

Vil du også se, hvilken af ovennævnte fem modeller, der kører med 2019-titlen, så følg med på Bjarne Nielsens Facebook-side, hvor vi følger kåringen, mens den foregår.

Fiat fører foran Ford

Der kan i øvrigt ikke bliver rykket ret meget rundt på hierakiet i aften, uanset hvem af de fem modeller, der vinder.

Fiat er fortsat det mest vindende mærke ved Årets Bil i Danmark med ni titler, mens Ford altså indtager andenpladsen med syv sejre.

Tredjepladsen deles af Opel og Citroën, der hver har vundet fem gange. Peugeot 508 2019 1600 65

Peugeot kan - med en sejr - komme op på en delt tredjeplads, da det franske mærke så også vil kunne notere sit femte "hak" i revolverskæftet.

Årets Bil gennem tiderne:

1969: Ford Capri
1970: Fiat 128
1971: Citroën GS
1972: Fiat 127
1973: Audi 80
1974: Fiat 126
1975: VW Golf
1976: Simca 1307/1308
1977: Ford Fiesta
1978: Alfa Romeo Guilietta

1979: Fiat Ritmo
1980: Opel Kadett 1.3
1981: Ford Escort 1.3 L
1982: VW Polo
1983: Ford Sierra
1984: Fiat Uno
1985: Opel Kadett
1986: Ford Scorpio
1987: Peugeot 309
1988: Peugeot 405

1989: Fiat Tipo
1990: Renault 19 GTX
1991: Nissan Primera
1992: Citroën ZX
1993: Mazda 626
1994: Citroën Xantia
1995: Fiat Punto
1996: Fiat Bravo/Brava
1997: Skoda Octavia
1998: Alfa Romeo 156

1999: Ford Focus
2000: Fiat Multipla
2001: Skoda Fabia
2002: Peugeot 307
2003: Citroën C3
2004: Mazda 3
2005: Mitsubishi Colt 5D
2006: Seat León
2007: Opel Corsa
2008: Mazda 2

2009: Honda Jazz
2010: VW Polo
2011: Ford C-Max
2012: Opel Ampera
2013: Seat Mii/Skoda Citigo/VW Up
2014: Skoda Octavia
2015: Citroën C4 Cactus
2016: Opel Astra
2017: Peugeot 3008
2018: Seat Arona

(Kilde: MKD)

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere