UDSALG PÅ DEMOBILER -  Gå på jagt i vores store udvalg af demobiler og fang store besparelser   SE BILERNE
Renault

Renaults første elektriske bil i C segmentet er snart klar til produktion. MeganE som den kommer til at hedde, testes denne sommer på de franske landeveje. MeganE kommer til Danmark i første kvartal næste år.

Med over 300.000 solgte Renault Zoe har Renault allerede mere end ti års erfaring med elbiler. Og det er den erfaring, der nu bruges til at lancere næste elbil fra Renault. Renault MeganE.

Bilen blev lanceret som konceptbil kaldet Mégane eVision i forbindelse med konferencen Renault eWays i foråret, og viste første skridt til Renaults entré i C- segmentet for elbiler. I forvejen har Renault Twingo E-TECH electric i A- segmentet, Zoe i B segmentet, og når man taler varebiler Kangoo Z.E. og senest også den store Master på ren el.

Rækkevidde på 450 km

MeganE har en 160 kW motor (217 hk) og et 60kWh batteri, der giver mulighed for op til 450 km på el.

Bilen introduceres næste forår herhjemme. Lige nu tester de franske ingeniører 30 pre-produktionsbiler, hen over sommeren. Bilerne bygges på Douai fabrikken, og alle er dækket med et helt særligt mønster skabt ud fra Renaults nye design med det ikoniske Renault logo.

Lanceringen i Danmark forventes til marts 2022 – det er endnu for tidligt at sige noget om priser.