Renault

Så er den helt nye Renault Clio landet hos os. Designet er udvendigt en lille smule mindre men indvendigt større, og udstyrsmæssigt er Clio på et meget højt og komplet niveau.

Renault Clio er den femte i rækken og er ligesom forgængerne klasseleder på en række områder med udstyr og teknologi, vi ellers kun kender fra langt dyrere biler.

- Da jeg så den her første gang, så tænkte jeg, det var da utroligt. Den er simpelthen så fin, fortæller en begejstret Poul Jørgensen, der er afdelingschef hos Bjarne Nielsen i Herning.

VIDEO: Se meget mere om den nye Renault Clio her:

 

Ny både udenpå og indeni

Udvendigt er den nye Clio harmonisk men med de karakteristiske c-formede lygter stadig tilpas aggressiv. Samtidig har den fået Fuld LED lygter, der både giver bilen et skarpere design, og ikke mindst sikrer dig et markant bedre udsyn.

- Den har LED-lygter ved både nærlys, fjernlys og parkeringslys. Det er virkelig flot som standardudstyr i en bil i den her prisklasse, fastslår Poul Jørgensen. 


Den nye Clio har fået LED-lygter både foran og bagpå, og det skærper det i forvejen flotte design. Foto: bilguiden

Kvalitetsfornemmelsen er højnet markant

Indvendigt byder Clio på et markant højere kvalitetsindtryk og forbedret design. Som standard er skærmen hele 7 tommer, men kan også som i den R-design model, bilguiden har prøvekørt, blive over 9 tommer. Skærmen har det Renault kalder Easy Connect, og den snakker derfor sammen med Apples iphones og som noget nyt også Google Android.

Fra udstyrsniveauet Intens har Clio også en stor 7" digital skærm i instrumentpanelet med masser af små fede detaljer.

 
Interiøret i Clio er fyldt med lækre detaljer og oser af kvalitet. Foto: bilguiden

Imponerende sikkerhedsudstyr som standard

Clio har fået fem flotte stjerner i sikkerhedstesten Euro NCAP. Den hæver samtidig barren for, hvad du kan forvente af standard sikkerhedsudstyr i klassen. 

Den har blandt andet aktiv nødbremse med fodgænger og cyklistgenkendelse. 

- Systemet træder i kraft allerede ved 7 km/t. Det er en meget stor fordel og også atypisk, at man har et så godt system i en bil til under 150.000 kroner, siger Poul Jørgensen. 

Af andet standard sikkerhedsudstyr kan nævnes vognbaneassistent, advarsel ved utilsigtet vognbaneskift og ikke mindst en nødknap, som både kan aktiveres af føreren, men biler kalder også automatisk op til alarmcentralen ved ulykker.

Clio er bygget på en ny platform, som Renault har udviklet sammen med Nissan og Mitsubishi. Den er 50 kilo lettere men stivere end forgængeren, hvilket også er med til at højne sikkerheden i bilen.

Digitalt speedometer er standard fra udstyrsniveaet Intens. Foto: bilguiden

Større bagagerum 

Clios bagagerum er hele 61 liter større end forgængerens og bryster sig dermed af klassens største bagagerum på 391 liter. Som passager på bagsæderne kan en voksen med en højde på 185 cm lige klemme sig ind, hvilket må siges at være godkendt i denne klasse. Man føler sig ikke klemt, og luften over hovedet er acceptabelt.

Bagagerummet er med 391 liter hele 61 liter større end forgængerens og tilmed klassens største. Foto: bilguiden

Stort motorprogram

Motormæssigt er der valget mellem tre forskellige og helt nye trecylindrede benzinmotorer fra 65 til 100 HK samt en firecylindret med 130 HK. Hertil kommer to helt nye dieselmotorer med 85 og 115 HK og endelig vil der fra 2020 være mulighed for at køre hybridmotoriseret i Clio. Renaults første drivlinje af denne type består af en 1,6-liters benzinmotor med to elektromotorer; det hele koblet til en multigearkasse. Den nye motorenhed oplader batteriet ved enhver nedsættelse af farten, og derfor vil man i byen kunne køre rent elektrisk 80 % af tiden, hvilket svarer til ca. 40 % lavere energiforbrug.

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere