OPLEV KIA NIRO PLUG-IN HYBRID, KIA XCEED PLUG-IN HYBRID OG KIA E-NIRO KIA ELEKTRISKE DAGE lørdag og søndag 24.-25. oktober kl. 11-16   Læs mere her
Kia

Kia har delt et glimt af sin globale forretningsstrategi for elektriske køretøjer og afslører en tidlig skitse af flere af brandets fremtidige dedikerede elbiler. 

KIA vil etablere en ledende position på det globale elbil-marked ved at reagere på den hurtigt voksende globale efterspørgsel på elbiler. Mærket vil lancere en bred vifte af dedikerede elbiler og samarbejde med ladeudbydere verden over for at opnå dette.

- KIA har solgt mere end 100.000 elbiler over hele verden siden introduktionen af vores første masseproducerede elbil i 2011, KIA Ray EV, sagde CEO Song.

- Siden da er vi begyndt at introducere en række nye elbiler til globale markeder og annoncerede planer om at fremskynde denne proces i de kommende år. Ved at fokusere vores forretning på elektrificering sigter vi mod, at elbiler tegner sig for 25 procent af vores samlede globale salg inden 2029. 

En række elbiler på vej

I henhold til KIAs ”Plan S”-strategi, der blev annonceret i starten af 2020, planlægger mærket at udvide sin elbil-serie til 11 modeller inden 2025. Den første af disse elbiler, med kodenavnet CV, afsløres i 2021 som mærkets første dedikerede elbil, der er bestemt til mange regioner globalt. 

Kia Motors gennemgår en omfattende transformation for at realisere “Plan S”. Ifølge Kia vil CV-modellen indkapsle mærkets holdning til innovation og forandring og præsentere en ny designretning, der indikerer KIAs overgang til en EV-fokuseret forretningstrategi. KIA planlægger at reagere på markedets efterspørgsel ved at tilbyde forskellige produkttyper med en række modeller, der er velegnede til bycentre, langdistancer og performance-kørsel.

Udbygger ladenetværk

På verdensplan etablerer KIA i samarbejde med sit forhandlernetværk mere end 2.400 EV-opladere i Europa og omkring 500 i Nordamerika. Derudover vil KIA indgå strategiske alliancer for at skabe et større ladenetværk. Allerede sidste år lavede Kia en strategisk investering i IONITY, et europæisk firma, der specialiserer sig i hurtig EV-opladning. KIA søger også ladepartnere til USA og Kina for at levere en optimeret infrastruktur, der er skræddersyet til forholdene på hvert marked.

Lige nu har Kia to dedikerede elbiler - Kia e-Niro og Kia e-Soul.

Se bilguidens anmeldelse af Kia e-Niro: