Ford

Det er ikke uden grund, at de danske motorjournalister sidste år var enige om, at Ford Focus fortjener den flotte titel som Årets bil.

Dens fantastiske køregenskaber og komfort og ikke mindst meget bedre pladsudnyttelse i forhold til dens forgænger, gør den til en værdig vinder og noget nær den perfekte familiebil. Samtidig passer Focus til alle behov, da den både fås med 5 døre og i en hævet Active version.

VIDEO: Bilguiden ser nærmere på Ford Focus Titanium og ST-Line

 

Se mere om Ford Focus og dens priser her.

Skarpt og sporty design

Focus design er blevet mere strømlinet med skarpe kanter og mere fremtrædende LED positionslygter. I kabinen er alle ligegyldige knapper væk, og meget er samlet i en stor og skarp 8” touchskærm.

Når du først har sat dig til rette i en Focus, så sidder du rigtig godt, og det er ikke svært at forstå hvorfor bilen er løbet med titlen som årets bil. Samtidig lever Focus køregenskaber op til Fords gode ry og er i en klasse for sig.

Ford Focus bagende er både skarp, sporty og stilren på samme tid. Foto: bilguiden

Masser af udstyr

Focus er veludstyret fra laveste udstyrsniveau Trend. Men det er i udstyrsvarianten over, Titanium, at man virkelig føler, man får en komplet bil med alt det udstyr, man kan drømme om. 

Vælger du Focus i ST-udgaven får du mere sportslige designdetaljer som 17” alufælge, dobbeltudstødning og et sports-ophæng. I Titanium-udgaven får du opvarmet forrude, nøglefri betjening, 2-zoners klimaanlæg og farveskærm i instrumenteringen. I begge udgaver får du fartpilot med intelligent hastighedsbegrænser og sikkerhedsudstyr som vejbaneassistent og precollision-assist med fodgænger- og cyklistgenkendelse.

Model til ethvert behov

Har du ikke behov for det store bagagerum, så fås Focus selvfølgelig også i en 5-dørs udgave (hatchback). Derudover fås den hævede Active-model, som appellerer til dem, der gerne vil have en højere indstigning. Kan du ikke få fart nok, så fås den endda i en ST udgave med 280 hk, du kan læse mere om her. 

Ford Focus fås også i en Active-udgave hvor frihøjden er hævet og den får et lidt mere urban-look med plastik ved hjulkasserne. Foto: bilguiden

Gennemtestet motor

Man skal ikke være bekymret for motoren i Focus, der er Fords bredt anerkendte Ecoboost-motor, der i en Focus kører mellem 16 og 19 km på literen og over 20 i dieseludgaven. Den mest solgte udgave hos Bjarne Nielsen er den 125 hk benzinudgave, der kører fortrinligt og har fint med overskud til hverdagens overhalinger. 

Pladsen er væsentligt forbedret

Den tidligere Focus fik kritik for manglende plads til passagererne på bagsædet. Det er ændret markant i den nye Focus, og den er derfor et oplagt valg for familien og dig, der ofte har bagsædepassagerer. Bagagerummet er stort og kan sagtens rumme både barnevogn og weekend seng eller en uges oppakning til kør-selv ferien.

Har du brug for endnu mere plads står Ford Mondeo og S-max klar i kulissen, men Focus mange varianter giver dig ikke mange undskyldninger for at flytte focus fra en Focus.

Ford Focus bagagerum er stort og rummeligt og passer perfekt som familiebil. Foto: bilguiden

Bagsædepladsen i den nye Focus er væsentligt forbedret i forhold til dens forgænger. Foto: bilguiden