Ford

For nylig kiggede vores egen bilguide nærmere på Mondeo Hybrid, der er den første hybrid på markedet fra Ford. Men der er mange flere på vej. 

Med et rekordstort udvalg af nye elektrificerede modeller forventer Ford at sælge flere elektrificerede biler end konventionelle benzin- og dieselbiler allerede i 2022.

- Elektrificerede biler er med hastige skridt ved at blive den nye standard inden for branchen. Derfor øger Ford også viften af både elektrificerede modeller og drivlinjer i betydeligt omfang for at imødekomme kundernes vidt forskellige kundebehov, udtaler Stuart Rowley, præsident for Ford Europa.

Tidligere i år meddelte Ford, at samtlige biler i deres europæiske modelprogram vil komme i en elektrificeret version. Blandt de elektrificerede nyheder er de helt nye SUV’er Kuga plug-in-Hybrid og Explorer plug-in-Hybrid, samt den nye Tourneo Custom plug-in-Hybrid og sidst, men ikke mindst den helt nye kompakte crossover Puma Hybrid.

- Vi forventer, at elektrificerede modeller udgør størstedelen af vores personbilssalg ved udgangen af 2022. - Stuart Rowley, præsident for Ford Europa

Ford står til at lancere intet mindre end 8 elektrificerede modeller i år, som vil bidrage til et forventet salg på 1 million elektrificerede biler i Europa inden udgangen af 2022. Yderligere 9 modeller forventes at blive introduceret inden 2024.

- Der findes ingen universel løsning, når det kommer til elektrificerede biler. Hver kunde har forskellige behov, påpeger Joerg Beyer, topchef for Fords hold af ingeniører, og uddyber.

 
Ford Kuga er en af de mange modeller, der til næste år kommer som plug-in hybrid. Foto: Ford Europe

Fælles europæisk ladeløsning med 118.000 ladestandere

Ford har også annonceret en ny ladeløsning, der spænder over hele Europa, som vil gøre hverdagen nemmere for ejere af Fords elektrificerede biler. Ford har indgået aftale med 6 europæiske energileverandører, der tilbyder installation af en ladestander til hjemmet. Med Fords hjemmeladestander vil ladetiden blive reduceret til en tredjedel for de opladelige hybridmodeller. Fords partnere vil også tilbyde installation af hjemmeladestandere gennem forhandlerne.

Dertil vil Ford også introducere en helt ny app for mobiltelefoni og bredbånd, som Ford-ejere kan bruge til nemt og hurtigt at navigere sig frem til offentlige ladestationer. Gennem et partnerskab med NewMotion vil Ford tilbyde kunder adgang til et enormt netværk af ladestationer på tværs af hele Europa, som består af mere end 118.000 ladestationer fordelt over 30 lande.

Ford er også del af det omfattende IONITY-samarbejde, der vil anlægge et netværk af hele 400 lynladestationer på vigtige knudepunkter i hele Europa inden 2020. Med en ladekapacitet på 350 kW vil IONITY-netværket tilbyde langt kortere opladninger for fuldelektriske biler.

VIDEO: I april præsenterede Ford en række af de kommende elektrificerede modeller på et stort event:

 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere