Ford

Mens de fleste har nydt sommerferien har Ford løftet sløret for en helt ny Ford GT med ikke mindre end 700 hk. Det gør det til den stærkeste Ford GT nogensinde. 

Men hav ikke for travlt med at finde den helt store pengepung frem. Bilen er udelukkende til banekørsel, og vil kun blive produceret i 45 eksemplarer verden over.

- Ford GT Mk II udløser dens fulde præstationspotentiale uden de kunstige performancebegrænsninger, som motorsporten ellers dikterer, forklarer Hau Thai Tang, der er produktudviklings- og indkøbschef hos Ford. 

Man skal ansøge om at få lov til at købe den nye Ford GT MkII, og prisen forventes at ende på 1,2 millioner dollars. Det svarer til omkring otte millioner danske kroner.

 
Den helt særlige Ford GT blev præsenteret til årets Goodwood Festival of Speed i England i juli. Foto: Ford Europe

Det bedste fra begge verdener

Den ny GT Mk II er udviklet med fokus på at forbedre motor og aerodynamik. En stor todelt hækspoiler giver endnu større downforce end, som Ford GT-racermodellen har. Ændringerne i aerodynamikken gør det muligt at få 400 procent mere downforce end Ford GT. Den raceroptimerede affjedring gør, at bilen kan klare en g-påvirkning i sving på 2.

GT Mk II er også både lettere og mere letkørt end sin gadeklare GT-slægtning. Men den lettere vægt er på bekostning af muligheden for justerbar frihøjde og Drive Mode-kørerprogrammer. 

Den er det tætteste, Ford GT-ejere kan komme på racer-GT'ens Le Mans-vindende egenskaber og den fantastiske fornemmelse af at krydse målstregen. - Hau Thai Tang, produktudviklingschef, Ford


Der er fokus på aerodynamik og downforce, for at holde det 700 hk monster på vejbanen. Foto: Ford Europe

200 hk mere end gademodel

Ford GT Mk II gemmer på den samme 3,5-liters EcoBoost-motor som motorsports- og gademodellerne. Men Mk II er ikke underlagt samme begrænsninger. Det gør den i stand til at yde 200 hk mere end racerversionen.

Nyskabende motorkølingsteknologi med både luft- og vandspraykøling hører også til pakken, ligesom der er tilføjet et tagmonteret indtag.

Har du vundet i Lotto, kan du ansøge om et eksemplar af den lækre Ford GT Mk II på FordGTMkII.com

Se en video af vidunderet her:

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere