UDSALG PÅ DEMOBILER -  Gå på jagt i vores store udvalg af demobiler og fang store besparelser   SE BILERNE
Dacia

Den nye Dacia Sandero og Sandero Stepway er netop blevet testet af EuroNCAP efter de hidtil strengeste testkriterier. Med fire ud af fem stjerner i voksen og børnesikkerhed er den dokumenteret som en sikker bil.

Samlet set modtaget Dacia Sandero kun 2 ud af 5 stjerner i EuroNCAPs nyeste og hidtil skrappeste test. Kravene til de sidste stjerner er blevet skærpet, og det rammer Dacia Sandero, der i crashtesten ellers scorer hele 4 stjerner. 

Dacia Sandero er bygget på samme platform som Renault Clio og Renault Captur, der har scoret hele 5 stjerner i sikkerhedstesten. Med den nyeste platform, stålkonstruktion og blandt andet seks airbags og nødbremse som standard, er Sandero grundlæggende fortsat en meget sikker familiebil.

VIDEO: Se hele bilguidens test af Dacia Sandero og Stepway

Falder igennem på teknologi

Et af de områder, der i det seneste år har fået stadig større vægt i bedømmelsen hos EuroNCAP, er de såkaldte sikkerhedsassistenter. Og på dette område får Dacia Sandero kun to stjerner, fordi man blandt andet ikke tilbyder lane keeping assist (vognbaneassistent) eller automatisk nødbremse som også registrerer fodgængere og cyklister. Og da det altså er laveste karakter som definerer det overordnede resultat, får Dacia Sandero blot to stjerner.

- Det er klart, at to stjerner umiddelbart kan virke som meget lidt. Men vores arbejde med at sikre høj passiv sikkerhed er blevet anerkendt af Euro NCAP ved at give fire stjerner for sikkerheden for både børn og voksne i tilfælde af uheld. Når man kigger på den aktive sikkerhed som får stadig stigende vægt hos EuroNCAP, har vi valgt at montere bilen med det udstyr som giver den største værdi for kunden, siger kommunikationschef for Groupe Renault i Danmark Søren Hyltoft og fortsætter:

- Det betyder blandt andet, at AEBS er standard selv fra billigste variant, og at vi tilbyder mulighed for blind spot warning. Vi vil naturligvis tage resultatet fra EuroNCAP til efterretning, mens vi fortsat bestræber os på at ramme den perfekte balance mellem sikkerhed, kundens forventninger og økonomi, understreger Søren Hyltoft 

2021 Bedømmelse af den helt nye Dacia Sandero/Stepway

  • Beskyttelse af voksen: 70 % = 4 stjerner
  • Beskyttelse af børn = 72 % = 4 stjerner
  • Beskyttelse af bløde trafikanter 41 % = 3 stjerner
  • Sikkerhedsassistenter 42 % = 2 stjerner

Den helt nye Sandero/Stepway er som standard udstyret med:

  • Standardudstyr: ESC, ABS, EBA, E-call (nødopkald), HSA (Hill start assist) og Hastighedsbegrænser
  • Påmindelse om sikkerhedssele (SBR)
  • 6 airbags (2 front, 2 brystkasse, 2 gardiner)
  • AEBS nødbremse (Bil til bil)
  • Mulighed for Blindvinkel Advarsel, automatisk belysning og regnsensor