2020 Renault CAPTUR E TECH Plug In

Renault Captur plug-in hybrid til god pris

Den nye Renault Captur er på vej som plug-in hybrid til en yderst skarp pris.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

I begyndelsen af året kom den længe ventede helt nye Captur til Danmark. Siden da har mange også set frem til en Plug-In Hybrid version som nu er klar til bestilling i Danmark. 

CAPTUR Plug-in Hybrid (PHEV) kan bestilles allerede nu hos vores forhandlere, men den populære mini-SUV med hybridmotor er først i vores butikker til september. Du får dog et rigtig godt billede af køreegenskaberne og byggekvaliteten ved at prøve CAPTUR med benzinmotor og automatgear allerede nu.

Prisen for en CAPTUR Plug-in Hybrid er skarp. En veludstyret Intens-udgave fås til 259.900 kroner. 


Renaults modelprogram bliver rustet til fremtiden med både nye Hybrid- og Plug-in Hybrid motorer. Foto: Groupe Renault Motors

Lang rækkevidde på el

CAPTUR Plug-in Hybrid blev sammen med en kommende Clio Hybrid og en Megane Plug-in Hybrid præsenteret tilbage i januar. CAPTUR bliver den første som står klar i butikkerne til september, men skarpt efterfulgt af de andre.

Captur PHEV kører med et batteri på 9,8 kWh, der gør det muligt at køre 100 % på el i op til 65 km. Dermed kan de fleste køre grønt i dagligdagen, hvis man husker at oplade bilen. Captur kan også køre op til 135 km/t kun på batteriet, så motorvej kan også klares på ren el. Samtidig har den en samlet opgivet brændstoføkonomi på 66 km/l og udleder kun 33 gram CO2 pr. km. 

Teknikken fungerer ved at den normale forbrændingsmotor er koblet sammen med to elmotorer, der hele tiden optimerer kørslen. Bilen starter på el hver gang, og der er masser af kraft på i alt 160 HK fra benzinmotoren kombineret med elmotorens styrke. Captur er udstyret med en Direct Drive Transmission – på dansk en gearkasse uden kobling – der gør kørslen endnu mere flydende og komfortabel.

Clio og Mégane er lige i hælene

Renault har høje forventninger til deres nye hybrid- og elprogram kaldet E-TECH.  CAPTUR bliver lynhurtigt efterfulgt af CLIO og Megane, der sammen med blandt andet Renault ZOE vil udgøre et moderne og miljøvenligt udvalg af moderne og praktiske biler med et fedt design.

Clio kommer i en hybridversion med et 1,2 kWh batteri som hele tiden understøtter benzinmotoren og dermed hæver brændstoftøkonomien. Batteriet bliver ladt op løbende under kørslen. Tilføjelsen af batteriet betyder ifølge Renault, at 80 procent af kørslen i byen kan køres på ren el. Det sparer dig for op til 40 procent af brændstoffet i forhold til en ren benzinmotor. Clio kan køre op til 70-75 km/t på ren el og har en samlet opgivet brændstoføkonomi på 23,2 km pr liter benzin (WLTP).

Mégane kommer i et facelift til efteråret og samtidig med den samme 160hk Plug-in Hybrid motor og batteri som i Captur. Mégane har som udgangspunkt den samme rækkevidde på op til 65 km på ren el. Dog er Mégane grundet sin lavere højde lidt mere brændstoføkonomisk og er opgivet til 76 km/l og en CO2 udledning på 28 gram pr kilometer.