Dacia Spring Electric 2022 1600 1D

Prisen er klar: Her er Danmarks billigste elbil

Danmarks billigste elbil bliver den nye Dacia Spring, der får en startpris på bare 128.990 kroner.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Elbilen Dacia Spring introduceres i Danmark til kun 128.990 kroner. Det er første elbil fra Dacia, og er suverænt den billigste elektriske bil på markedet.

Mens alle falder i svime over introduktionen af elektriske luksusbiler som Porsche Taycan, Polestar 2 og Audi e-tron GT RS, kommer Dacia nu med en nyhed, der måske er endnu større - og under alle omstændigheder mere relevant for endnu flere mennesker.

Den smarte, højbenede elektriske mini SUV Dacia Spring er netop er prissat til det danske marked. Priserne begynder ved 128.990 kroner for en version, der ud over at kunne rumme fire voksne, ifølge WLTP målingen kan køre op til 305 kilometer på ren el i byen og 230 kilometer ved blandet kørsel (WLTP).

LÆS OGSÅ:
Elbil til 129.000 kroner kan bestilles online

Bilen bygger på den fælles CMF-A platform fra Nissan og Renault, og er overraskende veludstyret. Sikkerhedsmæssigt har den som standard seks airbags og AEB nødbremsesystem. På komfortsiden er der som standard aircondition, 7 tommer multimediesystem med voice recognition, elruder og mulighed for at oplade og tjekke batteristatus via Dacia app. Desuden er der elspejle og tagrails med i pakken i billigste version.

Dacia Spring fås i to versioner – en Comfort og en Comfort plus. For 11.000 kroner ekstra får man udover standardudstyret også bakkamera, baksensor, metallak og 7 tommer skærm med Apple Carplay og Android Auto.


Den nye Spring er en forhøjet minibil med plads til 4 personer. Foto: Dacia

Modellen er udviklet i Paris

Dacia Spring er udviklet på Technocentre i Paris og er en kompakt bil. Den er 3.7 meter lang, knap 1.8 meter bred og 1.5 meter høj. Den har en venderadius på 4.8 meter og vejer blot 970 kilo. Der er samtidig plads til 290 liter bagage med sæderne oppe – og lægger man bagsædet ned, er der pludselig 620 liter at gøre godt med.

Dacia Spring har gennemgået mere end 1. mio. testkilometer inden den rammer de europæiske markeder. I Danmark kan bilen bestilles fra 15. april med leveringer i september.

”For os er dette en gamechanger. Mens der er mange om buddet i premium-segmentet, så er billige elbiler mildest talt en mangelvare. Det ændrer Dacia Spring nu på. Teknologisk bruger den en helt ny platform, og der er mere sikkerhedsudstyr i den end i for eksempel Clio 4”, siger kommunikationschef Søren Hyltoft fra Groupe Renault og fortsætter. ”Jeg synes det er årets største nyhed, og vi er meget tilfredse med prisen. Det kan være det folkelige gennembrud elbilen har ventet på”, siger han

Motoren i Dacia Spring er på 33 kW, mens batteriet er på 27,4 kWh (44 hk) Dacia Spring kan lades op ved AC op til 7.4 kW og DC ladning med op til 30 kW. Denne mulighed er ekstraudstyr og koster 5000 kr. og kan købes til komfort+ versionen

I 2022 kommer yderligere en version – nemlig en varevognsversion med plads til 1100 liter bagage, 325 kg nyttelast og en lastlængde på 1 meter. Men mere om det, når vi kommer tættere på lancering.

Dacia Spring kan bestilles medio 2021 med levering ultimo 2021.

Priser og udstyr Dacia Spring:
 

COMFORT

COMFORT PLUS

Standard

·         Manual air conditioning

·         Bluetooth® radio

·         USB

·         LED daytime running lights

·         14'' Flex wheels

·         TEP / fabric upholstery

·         Mode 3 charging cable

= COMFORT Version +

·         Techno Pack

·         (MediaNav 7'' with smartphone replication, USB, rear view camera and rear radar)

·         Orange Pack (interior / exterior)

·         Spare wheel

·         Metallic paint

     

Farver

·         Kaolin White (free)


Metallic paints:

·         Lightning Grey

·         Cenote Blue

·         Goji Red

·  Kaolin White (free)

·  Lightning Grey (free)

·  Cenote Blue (free)

Priser med levering

128.990 kr.

139.990 kr.

Læs flere nyheder om Dacia...

Bilmagasin