Ved indgangen til 2019 kører der næsten 2,6 millioner personbiler rundt i Danmark ifølge Bilstatistik.dk. En optælling af de indregistrerede elbiler ved samme lejlighed viser, at her er antallet tæt på at runde de 10.000 styk. Med andre ord udgør andelen af elbiler under 0,4 procent af den samlede bilbestand i Danmark.

 

Sammenslutningen af danske bilimportører holder løbende øje med, hvor mange biler der kører rundt på de danske landeveje. Eller i det mindste, hvor mange biler der er indregistreret.

Det sker via virksomheden DBI-IT, som samler sine oplysninger i Bilstatistik.dk. Heraf fremgår det, at der per 22. december var præcist 9998 elbiler indregistreret i Danmark - altså er vi meget tæt på runde de 10.000 eksemplarer. Til sammeniigning kører der i øjeblikket næsten 9300 SAAB-modeller rundt i Danmark - og over 14.500 Dacia-biler.

Antallet af elbiler udgør faktisk bare 0,38 procent af den samlede bestand af personbiler herhjemme. Renault Zoe 2017 1600 39

Tesla trækker læsset

Med 9998 elbiler er der fortsat et pænt stykke vej til den første million biler bliver rundet - omend det først skal ske i 2030 og endda inkluderet hybrid-køretøjerne.

Den mest populære elbil herhjemme er Tesla S, som faktisk sidder på mere end en tredjedel af markedet. Med 3802 indregistrerede udgaver udgør Tesla S-modellen markedsandel imponerende 38 procent. Halvt så godt klarer Renault Zoe sig med præcis 1900 modeller på danske nummerplader. Det svarer til en markedsandel på 19 procent - og dermed tegner de to modeller sig alene for mere end halvdelen af markedet.

Nissan Leaf - som qua sit koncern-samarbejde med Renault deler mange komponenter med Zoe - er nummer tre, mens de tyske producenter BMW og Volkswagen er henvist til fjerde- og femtepladsen med henholdsvis i3 og Up!. Renault Zoe 2017 1600 a7

Meget få el-varebiler

På varevognsfronten ser det endnu værre ud - i hvert tilfælde hvis man betragter situationen gennem elbilsproducenternes optik.

I skrivende strund er der således bare 668 varevogne, som er drevet udelukkende af el. Det svarer til 0,17 procent. Til sammenligning er antallet af indregistrede Audi Q7-biler på 687 styk.

Den mest populære el-varebil er Nissan e-NV200, som der i øjeblikket eksisterer 274 eksemplarer af. Nummer to på listen er Renault Kangoo ZE, som er solgt i 226 styk.

(Kilde: DBI-IT)

Nissan e NV200 2015 1600 0c

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere