Kia Niro Ev My20

Kias elbiler med smart varmepumpe

Kia har udviklet et nyt varmepumpesystem, der skal forbedre batteriets rækkevidde, når temperaturen viser minusgrader.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Elbiler og kulde hører ikke særligt godt sammen og udfordrer ofte rækkevidden. Kia har udviklet et smart varmepumpesystem, der netop skal øge rækkevidden under lave temperaturforhold. 

KIAs varmepumpe er en innovativ varmestyring, der maksimerer den elektriske afstand på en enkelt opladning, idet spildvarme renses og bruges til at opvarme kabinen. Det giver føreren mulighed for at opvarme kabinen i koldt vejr, uden i væsentlig grad at påvirke den elektriske rækkevidde i modsætning til andre elbilmodeller.

Teknologien blev første gang introduceret i 2014 på den første generation af KIA Soul EV. Ved hjælp af en kompressor, en fordamper og en kondensator, indfanger varmepumpen spildvarme, der afgives af køretøjets elektriske komponenter, og genanvender energien til en mere effektiv opvarmning af kabinen. Teknologien betød, at Soul EV's elektriske rækkevidde på 180 km også er realistisk i koldt vejr.

> Læs mere om Kia e-Niro her.

Det brancheførende varmepumpesystem er nu videreudviklet til nye elektriske modeller fra KIA. Det betyder, at KIAs elbiler tilbyder en mere konstant rækkevidde uanset vejrforhold, hvor andre elbiler ser et betydeligt fald i rækkevidden ved kolde temperaturer. Systemet transformerer den varme, der genereres af disse komponenter til gas. Højtryksgas udledes fra kompressoren og tvinges ind i en kondensator, der omdanner den til væske. Denne proces genererer yderligere varmeenergi, der genindvindes af varmepumpen og bruges til at varme kabinen. Samtidig reduceres belastningen af batteriet og giver dermed en øget rækkevidde.

Varmepumpe udvikles løbende

KIA fortsætter med at udvikle deres varmepumpeteknologi for at give endnu større forbedringer i energiproduktion og effektivitet. Systemet er gradvist blevet forfinet siden introduktionen i 2014 gennem tests under ekstremt kolde vejrforhold i det nordlige Sverige, hvor temperaturerne kan komme ned på -35°C om vinteren. Ved at teste under ekstremt kolde temperaturer har forskningsingeniører identificeret yderligere måder til at genanvende så meget spildvarme som muligt for at øge varmepumpesystemets effektivitet. Test af teknologien under disse forhold sikrer, at varmepumpen er i stand til at fungere selv i de koldeste miljøer.

KIAs egen undersøgelse af KIA e-Niro viste, at den nye varmepumpe reducerede batteriforbruget under kolde forhold markant. Når bilen kørte under temperaturforhold på -7°C var den i stand til at opretholde 90 procent af rækkevidden sammenlignet med kørsel foretaget under temperaturforhold på 26°C. Det sætter en ny benchmark for elbiler.

Ifølge KIAs strategi vil mærkets udvalg af elbiler vokse til 11 forskellige inden udgangen af 2025.