Renault Megane Electric er mest solgte bil i april

Renault Megane Electric strøg til tops på salgslisten for april, hvor den slog både Peugeot 208 og Volvo EX30.

Mette Munk Nielsen
·
Renault Megane E Tech 2022 1600 09

Renault Megane Electric har salgsmæssig vind i sejlene og var i april den mest solgte personbil i Danmark. 

Renault har kørt nogle skarpe privatleasingspriser på Renault Megane Electric og kombineret med en skarp salgspris, har danskerne kastet kærligheden på den franske elbil. I april blev det således den mest solgte personbil foran Peugeot 208 og Volvo EX30, der fik tredjepladsen. 

Siden december 2023 har Megane Electric solgt godt, og der er blevet solgt mere end 3200 stk. siden introduktionen. 

- I uge 24 lancerer vi den helt nye Renault Scenic E -Tech Electric – den vigtigste bil for os i mange år. En bil, der allerede er anerkendt som noget helt særligt med Car of the Year 2024 titlen i bagagen. Og at kunne lancere den i forlængelse af en særdeles succesfuld Renault Megane Electric, er virkelig stærkt, siger Søren Hyltoft – Head of Communication & Marketing hos RN Danmark, der importerer Renault og Dacia i Danmark, i en pressemeddelelse. 

Og at kunne lancere den (Renault Scenic) i forlængelse af en særdeles succesfuld Renault Megane Electric, er virkelig stærkt.

- Søren Hyltoft, Head of Communication & Marketing ved Renault i Danmark
Renault Megane E Tech 2022 1600 1B

Renault Megane Electric er populær

Renault Megane Electric kom til Danmark i august 2022, og allerede inden den landede til prøvekørsler, var der solgt 1000 stk. af bilen.

Elbilsmarkedet blev kort tid efter ramt af prisnedsættelser, og derfor har Megane Electric også fået en ny startpris. Det betyder, at den nu kan fås fra 264.990 kr. 

Det har haft betydning for salget, og samtidig har Renault kørt en skarp privatleasingkampagne. Tal fra Danske Bilimportører viser, at 30% af de nye personbiler i april var privatleaset. 

Oplev Renault Megane Electric

Topper salgslisten for elbiler

Når bilen er den mest sælgende bil i april, er det naturligvis også den mest sælgende elbil i måneden. Ser man på årets første fire måneder, ligger bilen også i toppen. Her får den en samlet tredje plads foran modeller som Tesla Model 3, Volkswagen ID.4 og Volvo EX30.

Ser man samlet på el- og benzinbiler i april, så har Renault en markedsandel på 8,02%, og man skal virkelig mange år tilbage for at matche noget lignende.

 

Også stærke på varebiler

Det er ikke kun på personbiler, at Renault er stærke - også på listen over solgte varebiler kan de være med. Her er det Renault Trafic, der med 279 solgte eksemplarer indtager en flot 2. plads og en markedsandel på omkring 9%. 

Det gode salg passer godt med, at man her fra 1. maj har introduceret en ny forhandlerstruktur.

- Netop 1. maj gik vi i luften med vores nye forhandlernetværk bestående af fem forhandlerkontrakter og 32 udsalgssteder. Og det er da en fantastisk start på det nye samarbejde, at vi topper salgsstatistikken, siger Søren Hyltoft.

For Bjarne Nielsen betyder den nye forhandlerstruktur kun, at vi ikke længere sælger helt nye Renault og Dacia i Hillerød. Vi er stadig autoriseret på værkstedet og har selvfølgelig et bredt udvalg af nyere, brugte Renault på lager. 

Derudover er vi autoriseret forhandler og værksted for Renault og Dacia i Esbjerg og Herning.

Renault Megane E Tech 2022 1600 0D

Den kompakte og velkørende elbil Renault Megane Electric topper salgslisten i april. Foto: Renault

Nyere, brugte Renault Megane Electric

Megane E-Tech Electric

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin

Flere nyheder