BILGUIDEN - Vi elsker biler
Test og anmeldelse af Renault Arkana
Renault Arkana er en kompakt Crossover Coupé der placerer sig mellem Captur og Kadjar. Den er en helt ny bilmodel i Danmark men ikke helt ukendt i Europa. Den blev lanceret i 2019 i Rusland - dog på en anden og mindre platform, og i 2020 kom den så med en ny platform, som den deler med Clio og Captur. I Danmark blev den første lanceret i august 2021. Den markedsføres også i Sydkorea under navnet Renault Samsung XM3.
Renault kalder selv Arkana for en SUV Coupé. Og designet er da også set før om end i noget dyrere biler. Det har da også noget mere eksklusivt over sig og en størrelse, som Renault mener har en plads på det danske marked.
Arkana er faktisk bygget på den samme platform som nyeste Clio og Captur.
En anden ting Arkana har til fælles med Clio og Captur er designelementer som C-shape lygterne og interiøret hvor rigtig meget går igen fra søsterbilerne.

SMUKT DESIGN. Den flotte Renault Arkana har allerede modtaget en række fine anmeldelser - både i Danmark og udlandet.
Hybridmotor men ikke plug-in
Arkana følger tidsånden og fås ikke som diesel eller med manuelt gear men derimod en benzinudgave med 140 hk og automatgear eller som hybrid.
E-tech motoren på 145 hk gør det dog ikke til nogen mærkbart kvik bil, men den har rigeligt med acceleration til de flestes behov. Vælger du en E-TECH må du slippe lidt flere penge men får til gengæld en bedre brændstoføkonomi, da den kører godt 3 km længere på literen (20,9 km/l) end den rene benzinudgave.
Arkana fås ikke som Plug-in hybrid som Megane og Captur. Samtidig er anhængervægten brgrænset til 900 kg i benzinudgaven og 760 kg for hybridudgaven, så nogen campingtrækker bliver det aldrig.

Baglygterne på Arkana er at forveksle med lygterne i Megane. Foto: bilguiden

Vælger du R.S. LINE får du parkeringssensorer på siderne og håndfri parkering. Dette kan også tilkøbes til Intens-versionen. Foto: bilguiden
Større end Kadjar
Selvom Renault Arkana har samme platform som Clio, så er den otte centimeter længere end Renault Kadjar og tre centimeter bredere.
Og selvom Arkanas bagagerum på grund af dens Coupé-form ikke er helt så højt, så rummer det faktisk 40 liter mere end Kadjars (I alt 480 liter i E-TECH-udgaven).
Så selvom de fleste danskere er tilbøjelige til at vælge det sikre valg i form af en stationcar eller SUV, så byder vi Arkana velkommen til Danmark som et friskt designpust med gedigne køreegenskaber.

Der kan sagtens sidde to voksne på bagsædet og pladsen over hovedet er acceptabel. Foto: bilguiden

Bagagerummet i Arkana har en bundplade, der kan fjernes, og så rummer bagagerummet hele 480 liter. Foto: bilguiden
ANMELDELSER
Det skriver anmelderne
Renault Arkana er en helt ny modeltype fra den franske producent, og det forvente, at den store og attraktive bil bliver et hit blandt bilkøberne.
Renault Arkana er udviklet af koreanske Samsung Motors, som Renault ejer cirka 80 procent af, og bilen produceres i Sydkorea. På det sydkoreanske marked og på flere markeder i nabolaget sælges Arkana som Samsung XM3.
- "Set i profil ligner Arkana en miniudgave af Mercedes GLC Coupé, og tanken om en sporty luksus-SUV den samme i de to biler."
- "Vores første møde med hybridudgaven af Arkana tegner et billede af en bil, der er ganske komfortabelt sat op. Affjedringen er eftergivende, og med indbygget automatgear skal man blot træde på speederen og dreje på rattet."
- "Den nye Renault Arkana er en funktionel og sporty crossover til en yderst fornuftig pris. Og så er den stor og funktionel på et ret højt niveau."