fomu overst

Ti millioner Mustang-modeller på 54 år

Det var en ganske imponerende opstilling, som Ford-medarbejderne på samlefabrikken i Flat Rock i Michigan havde foretaget forleden, da det blev fejret, at Mustang-model nummer 10.000.000 var kørt af samlebåndet.

Ord som legendarisk og ikonisk bliver desværre brugt til overflod - men lige nøjagtig når det handler om Ford Mustang, så er det netop de to ord, der bedst beskriver den potente bilmodel.

Den muskuløse Mustang kan fortsat få mundvandet til at rende hos både store og små bilelskere - og brølet fra den tunge femliters motor savner reelt et sidestykke. fomu pix1

Forleden blev det fejret, at Ford Mustang nummer 10.000.000 kørte af samlebåndet på Flat Rock Assembly Plant i amerikanske Michigan - og det blev gjort med stil, som det også fremgår af billederne.

Tre gange så mange hestekræfter
En lang række Mustang-modeller var således kørt ind på snorlige rækker til ære for drone-fotografen, ligesom der også blev taget et billede af både den første og den seneste model. 

I 1964 så en hvid Ford Mustang med en V8-motor, der yder 164 hestekræfter, dagens lys.

Bilen markerede dermed begyndelsen på en årelang æra, hvis lige ikke er oplevet inden for bilverdenen.

Bil nummer 10.000.000 er også, som det ses på billedet herover, hvid og potent - men her er der tale om en V8'er med 460 hestekræfter og et sekstrins manuelt gear.

Mustang er en favorit over hele verden
- Mustang er Fords hjerte og sjæl, og bilmodellen er favorit over hele verden, fortalte Jim Farley, en af cheferne i Ford Motor Company.

- Jeg får den samme følelse i kroppen af at se en Mustang rulle ned ad gaden i Detroit, London eller Beijing, som jeg have, da jeg købte min første bil - en 1966 Mustang Coupe, som jeg kørte tværs over USA i som teenager. Mustang bringer smilet frem på ethvert ansigt, uanset sproget, erklærede Jim Farley ved seancen i Michigan. fomu pix3

Milepælen blev fejret flere steder i Ford-koncernen.

Fejrer 50-året for ikonisk McQueen-film
Mustang er USAs bedst sælgende sportsvogn i løbet af de seneste 50 år - og det skulle i øvrigt også være en af de mest brugte bilmodeller i forbindelse med biljagter på film.

Ford har i år lanceret en særlig udgave af den velkendte Bullitt-version, netop for at fejre 50-året for Steve McQueen-filmen af samme navn, hvori en, ja, legendarisk biljagt på næsten ti minutter indgår.

Du kan læse meget mere om Ford Mustang her - og du kan også finde et godt tilbud på en spritny udgave i vores FordStore i Esbjerg.

fomu pix2

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere