Regnskabets time: Frank har kørt til månen på 5 år i sin Tesla Model 3

Frank kører flere tusinde kilometer hver uge og har nu på 5 år rundet over 355.000 km i sin Tesla Model 3 Long Range, han købte fra ny i slutningen af 2020. Og hvad har det så kostet ham at køre så mange km? Bilguiden gør status sammen med Frank.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·
Bilguiden Tesla3 355000Km (3)

Frank Sørensen har kørt over 355.000 kilometer på fem år i sin Tesla Model 3 elbil. Og med et årligt kørselsbehov på over 70.000 km, så er der allerede mange erfaringer at dele ud af. Bilguiden har lavet to programmer, hvor de sammen med Frank dykker ned i alt fra hele hans driftsbudget på fem år til batteridegradering og sundhedstilstand på bilen.

Det var efter store overvejelser, at Frank Sørensen i slutningen af 2020 skiftede mange års ejerskab af en dieselbil ud med med noget nyt og fremmed i form af en splinterny Tesla Model 3 elbil. Modellen der siden er blevet folkeeje i Danmark og resten af Norden.

Derfor synes vi hos Bilguiden også, at det er interessant ar dykke ned i Franks regnskab på bilen efter fem år ejerskab og over 355.000 kørte km.

LÆS OGSÅ: Se regnskabet: 222.000 km i Tesla Model 3

Bilguiden har lavet to programmer. I det første fortæller afsnit fortæller Frank især om alt fra hans service- og driftsomkostninger til værditabet på bilen, og sammen med Hans fra Bilguiden gør de regnskabet op.

I 2. afsnit er der dømt nørderi, og her går de et spadestik dybere og kigger på bilens sundhedstilstand i form af Franks målinger af batteriets degradering og sundhedstilstand - for hvor bekymret bør man være for eje en elbil med over 355.000 km på tælleren?

 

VIDEO: I 1. afsnit dykker Bilguiden sammen med Frank ned i regnskabet efter 5 års ejerskab og over 355.000 kørte km i en Tesla Model 3.

Hvor meget degraderer et batteri på fem år og 355.000 km?

Frank har gennem hele ejerskabet af sin elbil haft en såkaldt OBD-dongle koblet på bilen. Ved hjælp af den kan han aflæse endnu mere data på bilen og løbende logge dens sundhedstilstand. 

Indtil videre findes der ikke så meget data på elbiler med så mange kilometer på tælleren, og derfor har Bilguiden dedikeret et helt afsnit (2:2) til at nørde ned i tallene sammen med Frank.

VIDEO: I 2. afsnit nørder Frank og Hans fra Bilguiden ned i noget af al den data, som Frank har logget på sin Tesla gennem 5 års ejerskab.