Renault Trafic E Tech Electric 2026 Forfra

100% elektrisk. Mest tid på vejen.

Renault Trafic E-Tech - alsidig og pålidelig

Renault har i årtier leveret driftssikre varebiler. Den nye Trafic E-Tech Electric bygger videre på erfaringen med op til 470 km rækkevidde (WLTP) og hurtig opladning.

Book møde

Brug tiden på vejen

Renault Trafic E-Tech Electric holder din forretning kørende

Din varebil er et vigtigt værktøj i hverdagen. Derfor er den nye Renault Trafic E-Tech Electric udviklet med fokus på at holde din forretning kørende. Den bygger videre på Renaults mange års erfaring med varebiler og kombinerer et rummeligt varerum med lang rækkevidde og hurtig opladning.

Trafic Electric placerer sig mellem den kompakte Kangoo og den store Master. Du får op til 5,8 m³ varerum, plads til tre europaller og mulighed for at trække op til 2.000 kg.

Med to batteristørrelser på 60 og 81 kWh får du en forventet rækkevidde på henholdsvis op til 350 og 470 km (WLTP). Samtidig giver 800V-teknologien mulighed for hurtig opladning, så du snart kan komme videre til næste opgave.

Vil du være blandt de første til at høre mere om Renault Trafic E-Tech Electric, så skriv dig op herunder. 

  Book møde

Renault Trafic E Tech

Fem fordele ved Renault Trafic E-Tech

  • Kompakt størrelse, der gør det nemt at køre overalt, og et aerodynamisk design, som maksimerer den elektriske rækkevidde
  • Batteri på 60 kWh eller 81 kWh
  • Rækkevidde op til 470 km (WLTP)
  • Hurtig ladning på farten (op til 240 kW) på 22 minutter fra 15-80% (DC-ladning)
  • Plads til 5,1-5,8 m³
Renault Trafic E Tech Electric 2026 Bagdoere Aaben

RENAULT TRAFIC E-TECH Et godt varerum på 5,1-5,8 m³ gør det nemt at have det hele ved hånden, når du er på farten.

Det mener vores Renault-ekspert

"Du skal kunne stole på din varebil hver dag. Renault har mange års erfaring med driftssikre varebiler, og den nye Trafic E-Tech Electric kombinerer den erfaring med lang rækkevidde, hurtig opladning. Det er et stærkt bud til virksomheder, der vil køre elektrisk."

Poul Slumstrup
Poul Slumstrup
Erhvervskonsulent, Renault, Herning
Renault Trafic E Tech Electric 2026 Skraa Side

Drivlinje

Renault Trafic E-Tech Electric med to batteristørrelser

Den nye Renault Trafic E-Tech fås med to batteristørrelser, hvor det lille batteri introduceres senere end det store:

  • 60 kWh-batteri med en motoreffekt på 204 hk/150 kW. Her får du en rækkevidde op til 350 km (WLTP). Batteriet er et LFP-batteri, som bedre kan tåle at blive ladet fuldt op. Dermed kan du udnytte de fulde 100% på batteri hver dag.
  • 81 kWh-batteri med en motoreffekt på 204 hk/150 kW. Her får du en rækkevidde op til 470 km (WLTP). 

800V-teknologien giver mulighed for hurtig DC-opladning med op til 160 kW på det lille batteri og 240 kW på det store. Under optimale forhold kan batteriet lades fra 15 til 80 % på cirka 20 minutter, så du hurtigt kan komme videre.

AC-opladning med 11 kW, varmepumpe og forkonditionering af kabine og batteri er standard.

Renault Trafic E Tech Electric 2026 Side Aaben

Størrelse

To varerumsstørrelser og op til 2.000 kg på anhængertrækket

Renault Trafic E-Tech Electric fås i to længder med et varerum på 5,1 m³ i L1 (486,9 cm) og 5,8 m³ i L2 (526,9 cm). Begge versioner er under 1,90 meter høje, så du også kan komme ind i mange parkeringshuse.

Der er plads til tre europaller, og med gennemlæsningsklappen kan du transportere genstande på op til 3,49 meter i L1 og 3,89 meter i L2. Skydedøren i siden og bagdørene, der åbner 180 grader, gør af- og pålæsning nemmere.

Varebilen har en nyttelast på op til 1.250 for L1-varianterne og op til 1.300 kg for L2. Den kan i begge versioner trække op til 2.000 kg med bremser eller 750 kg uden bremser.

GALLERI

Kig nærmere på Renault Trafic E-Tech interiør og design

Der er mange fine detaljer på den mellemstore varebil.

Renault Trafic E Tech Electric 2026 Skraa V

Kåring

International Van of the Year 2027

Den nye Renault Trafic E-Tech Electric er kåret til International Van of the Year 2027. Det er en anerkendelse af en ny generation af elektriske varebiler, hvor både opladning og digitale funktioner er udviklet med erhvervslivets behov for øje.

Blandt nyhederne er en 800V-arkitektur, som giver mulighed for hurtig DC-opladning. Det er en vigtig egenskab i en arbejdsdag, hvor tiden ved ladestanderen skal passes ind mellem kunder, leveringer og andre opgaver. Og blandt andet derfor, at varebilen vandt prisen.

Læs mere om kåringen i vores Bilmagasin

Varebil med fuld tryghed.
Renault giver 5 års garanti.

Renault giver nu en garanti på 5 år/150.000 km på alle deres varebiler.
Det giver dig tryghed og færre bekymringer.

Læs mere om Renaults garanti

Renault Trafic E Tech Electric

Opbevaring

Praktisk opbevaring og mobilt kontor i kabinen

Renault Trafic E-Tech Electric er indrettet til en arbejdsdag på farten. Med op til 36,7 liter opbevaringsplads i kabinen er der plads til papirer, arbejdstøj og de småting, du gerne vil have lige ved hånden.

Du får blandt andet åbne opbevaringsrum i instrumentbordet, tre kopholdere og et lukket handskerum.

Med Seat N’Desk får du desuden en praktisk arbejdsplads og opbevaring under sædet, så kabinen også kan fungere som dit mobile kontor.

Renault Trafic E Tech Electric 2026 Skraa Bagfra

Vehicle-to-load

Strøm til værktøjet, hvor du arbejder

Arbejdsdagen fører dig ikke altid hen til en stikkontakt. Derfor har Renault Trafic E-Tech Electric V2L (Vehicle-to-load), der gør det muligt at bruge bilens batteri som strømkilde til elektrisk udstyr.

I varerummet finder du et 230V-udtag, som leverer op til 3.700 W. Det kan du eksempelvis bruge til at oplade batterier til dit værktøj eller tilslutte arbejdslys og elektrisk værktøj, så længe udstyrets samlede effektbehov holder sig inden for grænsen.

Du får også et V2L-strømudtag i kabinen og mulighed for udvendig strømforsyning. Det gør varebilen til en praktisk del af arbejdspladsen, også når du er parkeret og i gang med dagens opgaver.

Renault Trafic E Tech Electric 2026 Skraa Side

Vendediameter

Nem at manøvrere

L1-versionen af Renault Trafic E-Tech Electric kan vende på blot 10,3 meter, mens L2-udgaven skal bruge 11,5 meter.

Det kan sammelignes med en Renault Clio og gør det lettere at komme rundt i smalle gader og på trange arbejdspladser.

 

Renault Trafic E Tech Electric 2026 Skraa Bagfra

Udstyr

Sikkerhed og førerassistenter i arbejdsdagen

Renault Trafic E-Tech Electric har en række sikkerhedssystemer og førerassistenter, der hjælper dig på både korte og lange ture. Den adaptive fartpilot tilpasser hastigheden til trafikken foran dig, mens skiltegenkendelse og hastighedsadvarsel hjælper dig med at holde øje med fartgrænserne.

Aktiv vognbaneassistent hjælper med at holde bilen i vognbanen, og automatisk nødbremse kan gribe ind, hvis der opstår risiko for en kollision. Førerovervågning er også en del af udstyret.

Når du skal parkere eller bakke ind hos en kunde, får du hjælp fra parkeringssensorer hele vejen rundt og et digitalt bakspejl. Kører du med anhænger, bidrager Trailer Swing Assist til at modvirke, at anhængeren begynder at slingre.

Renault Trafic E Tech Electric 2026 Udsyn

Teknologi

Skærme og opkobling ved hånden

Førerpladsen i Renault Trafic E-Tech Electric er indrettet med et digitalt førerdisplay og en stor multimedieskærm. Her har du bilens informationer, navigation og underholdning samlet, så du nemt kan finde det, du har brug for undervejs.

Trådløs Apple CarPlay og Android Auto gør det muligt at bruge telefonens kompatible apps direkte på bilens skærm. Du får også adgang til apps via Google Play, mens Bluetooth og stemmestyring gør det lettere at håndtere opkald og funktioner med hænderne på rattet.

Bilens software kan opdateres trådløst via nettet. Det giver mulighed for at holde systemerne opdaterede og tilføje nye funktioner over tid, uden at hver opdatering kræver et besøg på værkstedet.

Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail

Spørgsmål om Renault Trafic E-Tech Electric

Pristjek Telefon (1)

Spørgsmålet alle stiller: Hvad er min bil værd?

Med vores Pristjek kan du nemt og hurtigt få oplyst prisen på din nuværende bil. Det er helt gratis og uforpligtende, og giver dig et godt afsæt til at finde din næste bil.

Se hvad din bil er værd

Leveret af Indicata

Det med småt

Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.

Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.