BILGUIDEN - Vi elsker biler
Test og anmeldelse af Farizon V7E
Farizon V7E er en ny elektrisk varebil på det danske marked, og vi har derfor ikke haft mulighed for at teste den endnu. Vi opdaterer siden, når det er sket.
Farizon er en del af Geely-koncernen, som er en af Kinas største bilproducenter. Det giver Farizon adgang til koncernens erfaring, teknologi og ressourcer inden for udvikling af elektriske biler.
Farizon V7E er et spændende bud på en elektrisk varebil til dig, der gerne vil have kompakte ydre mål uden at gå for meget på kompromis med pladsen. Varerummet rummer op til 5,76 m³ (VDA) og har plads til tre europaller, mens nyttelasten er op til 1.266 kg. Der er endda mulighed for at transportere genstande på op til fire meters længde med bagdørene lukket.
Samtidig får du en række praktiske løsninger til arbejdsdagen, blandt andet 230 volt-stik i varerummet og mulighed for V2L, så bilen kan levere strøm til værktøj og andet udstyr. Med det største batteri er rækkevidden op til 328 km (WLTP), hvilket vil være rigeligt til de flestes daglige kørsel.

Veldesignet varebil: Farizon V7E.
ANMELDELSER
Det skriver anmelderne
"Kinesiske Farizon lancerer sin anden model i Danmark: En elvarebil med brugbar rækkevidde, over 1.000 kg nyttelast, lav læssehøjde og to sæder. Prisen ser attraktiv ud."Der gives ikke score






