BILGUIDEN - Vi elsker biler
Test og anmeldelse af Ford Transit Courier
Ford Transit Courier er den mindste varebil i Transit-modelprogrammet, og den har tidligere været baseret på en Ford Fiesta-platform. Den nyeste udgave, der snart er på markedet, bliver produceret samme sted som Ford Puma. Puma er på vej i en elektrisk udgave, ligesom Courier også kommer i, og dermed forventes det, at Courier og Puma kommer til at dele mange teknologier. Puma er også baseret på Fiesta-platformen.
Den kompakte varebil minder meget om at sidde i en personbil, og dens varerum bliver op til 3,0 m³ i den nye version. Der er god plads i bilen, og den er oplagt til erhverv, der har meget bykørsel. Den er nemlig nem at komme omkring med og nem at parkere selv på de mest travle gader.
Med stærke benzin- og dieselmotorer og en kommende elektrisk udgave er der et bredt motorvalg, som lever op til de flestes krav.
Vi har endnu ikke anmeldt varebilen, men opdaterer siden, når der er en anmeldelse.
Praktisk varebil med plads til det meste. Helt op til 3,0 m³ i varerummet, og i en størrelse der er nem at komme omkring i. Foto: Ford
ANMELDELSER
Det skriver anmelderne
Kompakt og velkørende varebil. Ford Transit Courier roses for at være nem at køre.
Bemærk, at anmeldelser kan have forskellig dato, og at bilen kan være blevet opgraderet siden anmeldelsen.
- "Nyt design, nyt udstyr og nye miljømotorer til Fords mindste og mellemste varebilmodel"
- "Courier er stramt designet og designet til byen. Tagbøjler er ekstraudstyr, men generelt er bilen pænt udstyret."
- "Bilen kører godt – og vejgrebet er fornemt. Kabinen er også helt personbilsagtig med fin komfort i det velformede og multijusterbare førersæde"