Transitlad7

Boxlift, knæklad eller specialløsning

Vi har alle typer af ladopbygning

Er pladsen for trang i en varebil, er en opbygning løsningen. Her bygger vi den helt rigtige løsning på en ladvogn og giver dig mulighed for at få plads til alt, du har brug for.

Brug vores ekspertise og få den rigtige opbygning.

Book møde

Opbygning af varebiler

- Find den rette opbygning hos os

Når pladsen i varebilen ikke rækker, er der mulighed for at lave en ladopbygning. Med Chassis-udgaverne af de største varebiler er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan bilen skal være. 

Vi samarbejder med flere virksomheder om opbygning af ladvogne, og vi har derfor gode sparringspartnere, når vi skal finde en løsning til dit behov.

Vi kan derfor helt sikkert hjælpe dig med at finde den rigtige løsning.

Vores erfaring. Din ladopbygning.

Boxlift, kølekasser eller knæklad? Hos Bjarne Nielsen er vi eksperter i opbygning af ladvogne, og vi hjælper dig gerne i mål med din nye bil. Vi tager gerne ud for at vise dig mulighederne for en kommende bil.

Med os ved din side får du en løsning, der lever op til alle de krav og ønsker. Bilen bliver bygget af eksperter på deres område, og når du har afhentet bilen, er vores værksted klar til at tage over og sørge for, at du får mest muligt ud af bilen med regelmæssige servicebesøg.

Kontakt os   

DSC03331

Lad os komme forbi din virksomhed

Vi besøger meget gerne din virksomhed og tager et møde om, hvordan vi kan hjælpe. Når vi kender dine behov, kan vi optimere og tilpasse opbygning bedst muligt. 

Efterfølgende kan du få din bil serviceret på vores autoriserede Ford- og Renault værksteder. 

Book møde

DSC03337

Sammen finder vi den rette ladopbygning

Det er altid i fællesskab, vi finder den helt rigtige løsning til jeres virksomhed. Sådan gør vi:

  • Vi tager en indledende snak om virksomhedens behov
  • Vi finder bilen og kommer med forslag om opbygning ud fra en standardløsning
  • Enten vælges standardløsningen eller også tilpasses bilen ud fra dine konkrete behov
  • Opbygningen bestilles og monteres
  • Du får din nye bil
DSC03938

Få din nye bil på en måned

Det tager omkring en måned at få opbygget din nye bil. Du kan derfor relativt hurtigt få din nye bil at køre i, fra du har lagt dig fast på den endelige opbygning.

Vi har både Ford Transit Chassis og Renault Master Chassis, som vi kan opbygge bilen på.

DSC03914

Vælg brugt – få leveret om to dage

Vi har som regel nogle ladvogne stående, der allerede er bygget op, så du hurtigt kan få en bil, hvis din nuværende er brudt sammen. Det er typisk boxlift-biler, som kan bruges af mange forskellige erhverv, og derfor er en ret alsidig kassevogn.

Men du kan også finde ladvogne og andre typer opbygninger. Vi undersøger også gerne markedet, hvis du hurtigt har brug for en ny bil.

Vælger du en af de brugte biler, vi har på lager, kan vi levere indenfor to dage.

Se udvalget her

BN Ikon Cargobox 568X454px2

Boxlift

Boxlift er navnet på den klassiske kassevogn, som typisk bruges i transportbranchen. Det kan være som kurérfirma eller transport af forskellige materialer, hvor du har brug for god plads i lastrummet.

Mulighederne er mange, og kassen kan justeres i højde, bredde og længde, så du udnytter pladsen mest optimale i forhold til, hvad du skal transportere.

Afhængig af hvilken løsning du har brug for, kan nyttelasten være helt op til 1400 kg. 

BN Ikon Autotransporter 568X454px

Knæklad

Knæklad kaldes også autotransporterlad, og det er en ladvogn, som har et knæk på bagenden, der gør det nemt at få biler op på ladet.

Kan bruges til autotransport, og ladet kan tilpasses det enkelte bilmærke. Kan også anvendes til andre erhverv, hvor du har brug for at transportere maskiner eller biler.

BN Ikon Gartnerlad 568X454px4

Gartnerlad

Gartnerladet bruges ofte af gartnere og entreprenører, hvor der er brug for at transportere for eksempel store græsslåmaskiner, gravemaskiner eller lignende og samtidig have brug for opbevaring af værktøj, haveredskaber eller lignende.

Kan kombineres med en overdækning til for eksempel haveredskaber eller andre håndholdte maskiner. 

BN Ikon Cargobox Cool 568X454px3

Køle- og frostkasser

Friske varer kræver de rette betingelser, når de skal transporteres, og her er kølekassen helt oplagt. Den kan holde alle varer nedkølet under transport. Du kan også vælge frostkassen, som bruges til frostvarer.

Køle- og frostkasser ligner boxlift-opbygningen, og det er på samme måde en stor kassevogn. 

22 2019 New Renault MASTER

Specialløsninger

Vi kan gå ud over standardløsningerne og kombinere mulighederne, som du ønsker. Vi tager gerne vores samarbejdspartnere med til et møde for at få den bedste sparring og idéudvikling, hvis behovet er komplekst.

Vi kan også levere:

  • Ekstra lys på bilen som blitz og andet lys, så bilen kan holde sikkert i vejkanten
  • Anhængertræk

Vi tager gerne højde for, at bilen skal holde sig under en totalvægt på 3500 kg, så føreren kan bruges sit almindelige B-kørekort.

DSC03883

Indretning af varebiler

Reoler, værktøjskasser og udtræk til tungt værktøj. Der er mange muligheder for at tilpasse varebilens varerum til din virksomhed.

Vi samarbejder med to førende producenter af bilindretning, Bott og Sortimo, og vi kan med udgangspunkt i deres produkter finde den rette løsning for dig. 

Få indrettet varebilen og få et overblik, der gør hverdagen nemmere.

Læs mere om indretning