Avanceret teknologi
Ford Transit Connect - bygget til hårdt arbejde
Tag ikke fejl. Trods et iøjnefaldende og flot ydre, så er Ford Transit Connect bygget til hårdt arbejde. Varebilen - der altså er en del af den store og succesrige Transit-familie - er både robust og velkørende, samtidig med, at den tilbyder den nyeste teknologi på markedet. Det er en mellemstor varebil, der størrelsesmæssigt sig mellem Transit Courier og Transit Custom.
Ford Transit Connect-serien har desuden en palet af yderst brændstofbesparende motorer - og det er dit valg, om det skal være benzin eller diesel. Uanset valget er du sikker på en kombination mellem høj ydelse, holdbarhed og lave omkostninger.
Kabinen er både komfortabel og veludstyret. Et fleksibelt dobbelt passagersæde gør det muligt at være op til tre personer i varebilen. Undervejs vil avanceret teknologi give dig mulighed for, at du kan holde dig ajour med omverdenen. Den er bygget til at være så fleksibel som mulig, og der er mulighed for at vælge både kort og lang akselafstand, så du får mellem 2,9-3,6 m³ i varerummet.

FORD TRANSIT CONNECT Ordet fleksibel giver virkelig mening, når det drejer sig om Connect-modellen, der er en integreret del af Transit-familien.
Det mener vores Ford-ekspert
"Der bliver stillet større og større krav til komforten i varebilerne. Det er en klar fordel for Ford, for en bil som Connect kører faktisk lige så godt som Fords personbiler."


Ford Transit Connect med benzin- eller dieselmotor og automatgear
Ford Transit Connect fås med Fords 1.0 liters EcoBoost benzinmotor eller 1.5 liters EcoBlue dieselmotor. Alle motorvarianter lever op til nyeste Euro 6.2 emissionsnorm.
EcoBoost-motoren er optimeret, så den leverer samme ydelse som en større motor, men den har en meget bedre brændstoføkonomi. Det er derfor værd at prøve at køre i Connect for at opleve, hvordan den kører. Motoren har 100 hk, og den fås med sekstrins manuelt gear.
Den fås også i en udgave med EcoBlue-dieselmotor, der også er optimeret til at yde det maksimale ved lavest mulige brændstofforbrug. Her har motoren også 100 hk, og den fås med enten sekstrins manuelt gear eller otte trins automatgear, hvis du er mere til det.

Vælg udstyrsvariant: Trend, Limited, Active eller Sport
Ford Transit Connect fås i forskellige udstyrsvarianter, der er udviklet til hvert deres behov. Standarden er Trend, og den byder på fjernbetjent centrallås, Quickclear-opvarmet forrude, manuel aircondition, DAB-radio med Bluetooth og rengøringsvenligt plastgulv i varerummet.
Med Limited får du mere udstyr som regnsensor, parkeringssensor bag, DAB-radio med 4,2" TFT-skærm, LED-belysning i varerum, fartpilot med fartbegrænser og automatisk klimaanlæg.
Sport og Active bygger hver for sig videre på Limited. Med Sport får du en sportsstylingspakke samt delvist lædersædebetræk med røde syninger, og den fås kun som lang model med dieselmotor og automatgear. Med Active får du også en anden styling samt bakkamera og SYNC 3-radio med DAV og 6" TFT-berøringsskærm.

Varerummets størrelse: Kort eller lang udgave
Fleksibilitet er et ord, der bliver brugt igen og igen - ikke mindst inden for bilbranchen. Men er der ét sted, hvor netop dét ord giver mening, så er det i forbindelse med Connect - for modellen fås i adskillige udgaver og længder. Det handler bare om at vælge den model, som passer til netop dine behov.
Modellen fås med kort eller lang akselafstand, og det har betydning for pladsen i varerummet. Den korte model (L1) har en længde på 442,5 cm og har plads til 2,9 m³ i varerummet. Her kan der stå en europalle, og lasteevnen er op til 982 kg.
Den lange model (L2) har en længde på 482,5 cm og kan rumme op til 3,6 m³. Her er der plads til to europaller, og den har en lasteevne op til 961 kg.
GALLERI
Kig nærmere på Ford Transit Connect
interiør og design
Der er mange fine detaljer på varebilen, der er en del af verdens bedst sælgende varebil-familie.






Let adgang til Ford Transit Connects varerum
Det er gjort nemt at få lastet Ford Transit Connects varerum. Den har en lav gulvhøjde, som giver nem adgang. Der er som standard skydedør i højre side af bilen, men der kan tilkøbes en skydedør til den venstre side også, så du nemt kan tilgå varerummet fra begge sider.
Bagtil er der to bagdøre, der åbner med 180 grader, og det er muligt at låse dem fast ved 90 grader for at gøre det mere sikkert at læsse varebilen, når det blæser, eller hvis den holder et sted, der skråner.
Derudover kan man tilkøbe muligheden for at læsse varer gennem varerumsadskillelsen. Her er der adgang til gulvet under passagersædet foran, og med L1-udgaven kan der transporteres genstande op til 3 meter, mens L2 giver mulighed for 3,4 meter.

Leasing af Ford Transit Connect
Vi tilbyder erhvervsleasing af Ford Transit Connect, så virksomheden ikke skal binde penge i vognparken, men kan have udgiften til bil som en løbende omkostning.
I aftalen kan indgå serviceaftale, forsikring og brændstofkort, så du blot skal betale CO2-afgiften, og så er du godt kørende.

Tilføj teknologi for mere sikker og bekvem kørsel
Der er masser af mulighed for at tilføje sikkerhedsteknologi og avancerede førersystemer til din Ford Transit Connect.
Standarden Trend byder ikke på meget teknologi, men vælger man de øvrige får man blandt andet fartpilot med fartbegrænser, parkeringssensor bag, regnsensor og follow-me-home-lys. Men der er gode muligheder for at sammensætte varebilen efter dit behov, så du ikke betaler ekstra for udstyr, du ikke vil bruge.
Det er blandt andet lane keeping aid, bakkamera, nødbremse, trådløs opladning af mobiltelefon, 12V og 230V udtag, skiltegenkendelse samt parkeringspakke med semi-automatisk parkeringssystem, der gør det nemt at parkere på steder, hvor der er lidt plads.
Ford Transit Connect modeller,
priser og specifikationer
Ford Transit Connect fås i flere forskellige udstyrsvarianter.
Du kan her se priser, og et udpluk af det udstyr, som varebilen er udstyret med.
Ford Transit Connect modeloversigt
- Ford Transit Connect
Trend
Trend er standardmodellen på Ford Transit Connect.
Udvalgt standardudstyr:
- Radio med ratbetjening og DAB+
- Bluetooth, USB port og 4 højttalere
- Sædepakke 42: Enkelt passagersæde med varme og 6 airbags i alt
Pris fra187.331 kr.ekskl. momsKomplet prisliste - Ford Transit Connect
Limited
Ønsker du mere udstyr end standardmodellen Trend, er det Limited, du skal vælge.
Udvalgt standardudstyr:
- Aircondition - fuldautomatisk klimaanlæg, 2 zoner
- El-foldbare sidespejle
- Fartpilot og justerbar fartbegrænser
- LED belysning varerum
- Regnsensor inkl. autolys (kræver Connected radio med DAB+ eller SYNC 3)
- Parkeringssensorer bag
- Connected radio med DAB+
- Sædepakke 58: Enkelt passagersæde med varme og 6 airbags i alt
- Tågeforlygter med kurvelys
- Xenon forlygter og LED kørelys for
Pris fra209.671 kr.ekskl. momsKomplet prisliste - Ford Transit Connect
Active
Topudstyret Active med bakkamera og SYNC 3 med 6" touchskærm.
Udvalgt standardudstyr
- Aircondition - fuldautomatisk klimaanlæg, 2 zoner
- El-foldbare sidespejle
- Fartpilot og justerbar fartbegrænser
- LED belysning varerum
- Regnsensor inkl. autolys (kræver Connected radio med DAB+ eller SYNC 3)
- Parkeringssensorer bag
- SYNC 3 med 6" touchscreen & bakkamera
- Sædepakke 58: Enkelt passagersæde med varme og 6 airbags i alt
- Tågeforlygter med kurvelys
- Tagrælling
- Xenon forlygter og LED kørelys for
Pris fra224.624 kr.ekskl. momsKomplet prisliste - Ford Transit Connect
Sport
Sport bygger videre på Limited og har blandt andet en sportsstylingpakke.
Udvalgt standardudstyr:
- Aircondition - fuldautomatisk klimaanlæg, 2 zoner
- El-foldbare sidespejle
- Fartpilot og justerbar fartbegrænser
- LED belysning varerum
- Regnsensor inkl. autolys (kræver Connected radio med DAB+ eller SYNC 3)
- Parkeringssensorer bag
- Connected radio med DAB+
- Sædepakke 58: Enkelt passagersæde med varme og 6 airbags i alt
- Tågeforlygter med kurvelys
- Xenon forlygter og LED kørelys for
- 17" alufælge med 5x2 eger i Absolute Black finish
- Sportsstylingpakke med sportsstriber, tagbøjler i aluminium, lav for- og bagspoiler samt forkromet bagkofangerliste
Pris fra267.077 kr.ekskl. momsKomplet prisliste
Brændstofforbrug 13,7-19,7 km/l. CO2-emission 133-179 g/km.
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Se prisliste for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.

Vælg mellem ni farver
Der er god mulighed for at finde en farve, du kan lide, for Ford Transit Connect fås i ni forskellige farver. Standardfarverne er Frozen White, Blazer Blue og Race Red, men der kan også vælges metalfarver. Det er farver som den grå Solar Silver, lyseblå Chrome Blue eller orange Sedona Orange, ligesom den fås i forskellige mørke nuancer.
Metalfarverne koster ekstra.

Det rullende kontor
Med mobil tilkobling integreret i den nye Ford Transit Connect har det aldrig været lettere at arbejde, hvor du end er. Åbne og aflukkede opbevaringsrum i kabinen, 12V stik og USB-tilkobling til din mobil, kopholdere, plads til din bærbare computer og A4 mapper. Du kan nemt holde et overblik over dine vigtigste arbejdsredskaber.
Nogle af de nævnte muligheder er ekstra udstyr.

Hold styr på bilen
Ford Transit Connect levere smed et FordPass Connect-modem, som giver mulighed for at anvende FordPass Pro app'en. Her kan du holde styr på, hvor varebilen er, alle bilens tilstande i real-tid, og hvis bilen har automatgear, kan du sætte bilen til at opvarme eller nedkøle via app'en, så den er klar, når du skal køre.
Med FordPass Pro kan du holde styr på op til fem erhvervskøretøjer.
Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail
Spørgsmål om Ford Transit Connect
Hvorfor købe Ford Transit Connect?
Fås Ford Transit Connect som hybrid?
Hvornår kom den første Ford Transit Connect?
Hvor lang er Ford Transit Connect?
Andre Ford-modeller
Brugte bilerFord Transit Courier
Det mindste familiemedlem i flokken af Transit-modeller. Kompakt, men rummelig.Pris fra158.215 kr.Lån fra1.920 kr./md. Ford E-Transit Courier
Samme kompakte størrelse som Courier, men i en fuldelektrisk udgave. E-Transit Courier er på vej.Ford Transit Connect
Placerer sig størrelsesmæssigt mellem Courier og Custom. Rummer 2,9-3,6 m³ i varerummet.Pris fra187.331 kr.Lån fra2.218 kr./md. Ford Transit Custom
Den mest solgte varevognsmodel i Danmark - og det er der mange gode grunde til!Pris fra250.312 kr.Lån fra2.864 kr./md. Ford E-Transit Custom
Populære Custom i fuldelektrisk udgave med 5,8-9,0 m³ i varerummet. Rækkevidde op til 380 km.Ford Transit Van
Transit leverer varen, uanset hvilke krav du stiller. Stort udvalg af kombinationer og størrelser.Pris fra324.376 kr.Lån fra3.633 kr./md. Ford E-Transit Van
Fuldelektrisk udgave af Transit, men ligeså kraftfuld og rummelig. Rækkevidde op til 317 km.Pris fra425.913 kr.Lån fra4.703 kr./md. Ford Transit Chassis
Stærk som en lastbil og letkørt som en varebil. Chassisramme til opbygninger af enhver art.Pris fra296.393 kr.Lån fra3.337 kr./md. Ford Ranger Van
Kraftfuld og stærk pickup til både mudrede marker og snorlige stykker asfalt.Ford Ranger Raptor
Raptor er den ultimative firehjulstrækker. Brølstærk og klarer alle terræn og opgaver.
Se flere nyere brugte varebiler
FordDet med småt
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.
Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.