Sierra Ext 2 OVERST

Fra Capri til Arona - og de 48 andre vinderbiler gennem tiderne

Viborg Museum og Forstadsmuseet i København har i fællesskab stablet en stor udstilling på benene, hvor samtlige bilmodeller, der har vundet Årets Bil i Danmark-kåringen, vil være udstillet under samme tag

Der er altså tale om en helt særlig mulighed, som de to museer nu giver danskerne mulighed for at overvære.

Samtlige 50 bilmodeller, der siden 1969 er blevet kåret som Årets Bil i Danmark, bliver fra den lørdag den 6. oktober udstillet under samme tag.

Det foregår på Viborg Museum, som viser bilerne frem indtil søndag den 30. december. Herefter rykker hele feltet af biler og øvrige effekter til Sjælland, hvor Forstadsmuseet i Hvidovre tager over.

Her varer udstillingen fra torsdag den 24. januar 2019 til mandag den 22. april 2019.

Da Capri var det mest hotte
Det er nemlig 50 år siden, at en flok motorjournalister fandt frem til Årets Bil i Danmark.

AaB Capri

Dengang var Ford Capri (herover) noget af det mest hotte - og den kørte da også med laurbær og æren, og den rappe bilmodel kunne derefter lade sig titulere som Årets Bil i Danmark 1969.

Af uransagelige årsager er det sådan, at kåringen altid er et år foran sin tid. Således var det biler fra årgang 1968, der deltog i Årets Bil i Danmark 1969 - og så fremdeles.

Derfor blev Seat Arona, der vandt i det sene efterår 2017, også kåret som Årets Bil i Danmark 2018.

Fiat har vundet hele ni gange
Der er således fundet 50 vindere - og de er altså alle udstillet i henholdsvis Viborg og Hvidovre i løbet af det næste halve års tid.

Golf Ext3

Blandt de mest bemærkelsesværdige modeller kan nævnes Citroën GS (1971), Volkswagen Golf (1974 - herover), Alfa Romeo Guilietta (1978), Ford Sierra (1983), Ford Scorpio (1986) og Fiat Tipo (1989).

Faktisk er Fiat det bilmærke, der med ni sejre har vundet Årets Bil-konkurrencen flest gange - blandt andet med Fiat 127 i 1972 (herunder) og senest den noget specielle Multipla (2000).

Fiat 127 ext2

På andenpladsen kommer Ford, der har vundet syv gange - senest i 2011 med C-Max.

Underholdende historieundervisning
Også Opel, Citroën, Peugeot og Volkswagen har vundet flere gange, mens hverken Toyota, Volvo eller Kia nogen sinden har taget pokalen.

Men alt det - og meget andet - kan du få meget mere at vide om, når du gæster udstillingen "Årets Bil 1969-2019: Familien Danmark på hjul".

Her bliver Danmarkshistorien fortalt på underholdende og visuel vis, og som gæst kommer man på en skøn vandring gennem de seneste 50 års historie.

Det er fysiske biler kombineret med masser af film, fotos, lækker nostalgi og gode historier.

Vind gratis adgang for to personer
Du kan læse mere om udstillingen her - og hvis du har det fornødne held, så kan du også vinde et sæt billetter til udstillingen på Bjarne Nielsens Facebook-side.

Du finder sitet her - og det er ret nemt at finde frem til det rigtige svar.

Du kan også læse om dette års kåring af Årets Bil i Danmark, som vi har skrevet om her.

Vil du finde flere nyheder fra Bjarne Nielsen, så klik her.

Se flere vinderbiler her under:

Citroën GS (1971):
AaB Citro

Fiat Multipla (2000):
AaB Fiat Mulit

Ford Fiesta (1977):
Fiesta Ext4

 


33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere