Tips & tricks

Et godt vinterdæk kan have afgørende betydning. Selv om der de senere år har været langt mellem de store snebyger i Danmark, så er der stadig ofte frostvejr og glatte veje. Derfor er det vigtigt, at du skifter sommerdækkene ud med et sæt ordentlige vinterdæk. Hos Bjarne Nielsen er vi klar til at skifte dine dæk.

 

Det er ikke alle og enhver, der af sig selv husker at få sat vinterdæk på bilen, når mørket og det kolde vejr sætter ind over Danmark. Det er en skam, for der er ingen tvivl om, at det spiller en stor rolle trafiksikkerhedsmæssigt, som man kører på sommerdæk eller vinterdæk, når det er vinter.

- Der er altså ingen grund til at spare vinterdækkene væk. I den periode, hvor du kører på dine vinterdæk, der bliver dine sommerdæk jo ikke slidt, fortæller Per Lauritsen, der er master tekniker hos Bjarne Nielsen A/S i Herning.

Her er mekanikerne klar til at få skiftet "sutterne" på vogntøjet.

Vinterdæk giver et meget bedre vejgreb

Han har mange års erfaring inden for dækbranchen, og er en klar fortaler for, at man investerer i vinterdæk.

- Det er helt sikkert, at den dag, hvor man først har prøvet at komme på glatis, der finder man altså ud af, at det der med vinterdæk nok er en god idé, påpeger Per Lauritsen. PL0

Helt basalt handler forskellen på sommerdæk og vinterdæk om sammensætningen i gummiblandingen.

- Et vinterdæk er mere blødt, samtidig med at det har et andet mønster med lameller. Det betyder, at det har et meget bedre vejgreb, så snart man taler om temperaturer på under syv grader. Og det er faktisk ret ofte, at temperaturen ligger under det i vinterhalvåret, forklarer Per Lauritsen, der har mange års erfaring fra branchen.

Helårsdæk kan være et kompromis

Omvendt er der bedre greb i sommerdækkene, når det er varmt, og derfor giver det god mening, at man sætter dæk på alt efter årstiden og temperaturen.

- Der eksisterer jo også et såkaldt helårsdæk, og det kan godt være et kompromis, hvis man ikke kører så mange kilometer om året, og hvis man i øvrigt kan undvære bilen, når vinteren viser sig fra sin værste side, fortæller Per Lauritsen.

Mange bilister taler heldigvis om, at det er vigtigt at få vinterdæk på, så man kan komme frem, men i virkeligheden burde fokus måske ligge et andet sted.

Det er nødvendigt med vinterdæk

- Selvfølgelig er det godt at kunne komme frem i dårligt føre, men jeg synes jo, at man i stedet skulle tale om, at det er vigtigt at kunne bremse og styre. Og det kan man altså meget bedre på vinterdæk. Bilister som aldrig har været ude i en situation, hvor de er ved at miste kontrollen over bilen, fordi det er glat, de tænker måske ikke på, at det er nødvendigt med vinterdæk. Men det er nødvendigt, understreger Per Lauritsen.

Han gør i øvrigt opmærksom på, at det også er vigtigt, hvordan vinterdæk bliver opbevaret.

- De skal helst ligge tørt og mørkt, for så holder de sig bedst. Man skal være klar over, at allerede efter fire år, så begynder gummiet i vinterdæk at blive hårdere, og dermed mister de langsomt vejgrebet. Det skal man bare have i tankerne, fortæller Per Lauritsen.

Skarpe priser på vinterdæk

Et alternativ til at have ens sommerhjul opbevaret hjemme i den åbne carport, er at lade sit serviceværksted tage sig af den opgave. PL5

- Vi har mange tusinde dæk til opbevaring inde på vores dækhotel. Her ligger de både mørkt og tørt, og så er det jo også lige for, når der skal skiftes fra det ene til det andet sæt, påpeger Per Lauritsen.

I denne tid, hvor det bliver mere mørkt og mindre lyst, samtidig med at temperaturerne efterhånden nærmer sig nulpunktet, er det helt oplagt at få klaret opgaven med skift til vinterdæk.

Hos Bjarne Nielsen har vi et skarpt tilbud på montering af fire styk vinterdæk - og vi har naturligvis masser af stærke priser på nye vinterdæk med og uden fælge.

Eksempelvis på Bridgestone, hvor vi i anledning af Bjarne Nielsens 30 års jubilæum giver 30 procent på Bridgestone vinterdæk. Læs mere om det her.

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere