Danske motorjournalister har netop kåret Årets Varebil i Danmark 2018...

VB BN222

Succesfuld varebil fra Ford kørte en sølvmedalje hjem

En gruppe af danske motorjournalister har netop kåret Årets Varebil i Danmark 2018, og selv om Fords bud på en vinder måtte se sig overhalet i finalen, er der god grund til tilfredshed for mærket med det ovale logo.

Forleden blev Årets Varebil i Danmark 2018 kåret af foreningen MKD (Motorjournalisternes Klub Danmark).

Det er en kåring, som strækker sig tilbage til 1999, hvor Mitsubishi Space Wagon kørte med laurbærrene.

I år bestod feltet af intet mindre end 15 forskellige bilmodeller - fra Mercedes-Benz X-klasse, der er en pickup, over Toyota Proace ladvogn til Fiat Ducato, som er en kassevogn i den store ende af skalaen.

Den danske varebilskåring er lidt en sammensat størrelse - eller sagt på en anden måde: Feltet er meget bredt.

Fremragende Ford strøg i finalen
Sådan var det også i år, hvor 10 af de 15 modeller efter en indledende testkørsel blev siet fra. 

Det efterlod følgende fem biler i finalen: MAN TGE, Iveco Daily, Volvo XC40 Van, Nissan e-NV200 og Ford Transit Custom.

Og lad det være sagt med det samme - Ford Transit Custom måtte nøjes med sølvmedaljer ved årets kåring, idet Iveco Daily kørte med sejren.

Dermed blev den også vinder af The Double, idet den tidligere i år er blevet kåret som Van of the Year 2018 - den europæiske pendant til Årets Varebil i Danmark 2018.

Mange var begejstrede for Custom
Flere af motorjournalisterne gav udtryk for deres udelte begejstring for Ford-modellen, der da også er den i særklasse bedste sælgende varebil i Danmark de senere år.

Her er resultatet af Årets Varebil i Danmark 2018:
Nr. 1: Iveco Daily Blue Power – 52 point
Nr. 2: Ford Transit Custom – 37 point
Nr. 2: MAN TGE – 37 point
Nr. 4: Nissan e-NV200 – 32 point
Nr. 5: Volvo XC 40 Van – 17 point

Du kan læse meget mere om den fine Ford Transit Custom her.

ÅVB BN T1

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere