Der var langt mellem de aktuelle nyheder hos Renault på Paris Motorshow 2018...

Der er alligevel et stykke vej fra en Renault Clio Sport Tourer til de spektakulære fremtidsbiler uden hverken førersæde, rat eller gaspedal, som den franske producent viste frem under Paris Motorshow. Bjarne Nielsens udsendste mandskab har set nærmere på herlighederne, der umiddelbart virker en kende futuristiske. 

 

Verdens bedst besøgte biludstilling - det er Paris Motorshow. Og hvad er mere oplagt for et par bil-entusiaster fra Bjarne Nielsen, end at pakke sit grej, rive et par dage ud af kalenderen og drage mod byernes by for at kigge på de nyeste bilmodeller?

Som sagt, så gjort - og vi har allerede klippet en række fllmindslag sammen fra den særdeles interessante bilmesse. Vi lagde blandt andet vejen forbi KIA, hvor vi så nærmere på den kommende Pro-Ceed - og vi var også en tur på Dacia-udstillingen, hvilket du kan se her.

Men en af de stande, som der naturligvis altid er store forventninger til, er naturligvis Renault. Alene det faktum, at mærket i Paris er mere på hjemmebane end de fleste, er naturligvis medvirkende til, at mange besøgende bare må forbi det område i de store udstillingshaller.

Der var mere at komme efter

Denne gang var det dog så som så med de helt aktuelle nyheder. En faceliftet udgave af Renault Kadjar var faktisk den eneste reelle nyhed på standen. Og at se, hvad der visuelt er lavet om på Kadjar i forhold til forgængeren, det kræver et ret indgående kendskab til modellen og en detaljegrad udi design og formgivning.

Heldigvis var der andet og mere at komme efter. Det ene var den fantastisk flotte Formel 1-bil, der holdt parkeret i et hjørne af udstillingsområdet - det andet var den håndfuld fantasifulde fremtidsbiler, som Renault havde kreeret til lejligheden.

Det ser faktisk helt vildt ud - og det kan du selv se i vores korte film fra Paris Motorshow. Du kan se den her.

Verdens største bilmesse

Hvis du mere er til premium-biler, så tog vi også et kig på nogle af disse på det store motorshow - det gjorde vi i samarbejde med LEASING DK. Se den film her

Har du fået mod på selv at tage på bilmesse, så kan du læse mere om Paris Motorshow her, og du kan finde en lang række øvrige nyheder fra Bjarne Nielsen A/S her.

Vil du i stedet købe en Renault i et af vore bilhuse, så kan du læse mere om nye Renault-modeller her - og du kan surfe imellem de nyere brugte Renault-modeller her.

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere