Stationcar-varianten af den nye Ford Focus, der er nomineret til Årets Bil i Danmark 2019, står klar til testkørsel i samtlige Bjarne Nielsens Ford-bilhuse. Hatchback udgaven er allerede blevet en stor succes - og forventningerne til den altid populære stationcar er med rette helt i top.

 

Den mest formfuldendte Ford Focus til dato er designet med mennesket i centrum og inkluderer bedre pladsforhold på især bagsædet, nemmere betjening, langt flere sikkerheds- og førerasisstancesystemer samt vigtigst af alt en køreglæde ud over det normale. Ford Focus Wagon Vignale 2019 1600 0d

Alt sammen er det features, der nu alle tilbydes i en spritny stationcar-variant, som netop er landet hos Bjarne Nielsen A/S. Vi er Danmarks største Ford-forhandler, og du kan finde nærmeste forretning her.

Den nye Ford Focus, som er med i slutspurten om titlen som Årets Bil i Danmark 2019 og har fået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP's skrappe sikkerhedstest, kan nu prøvekøres som rummelig stationcar.

Få en prøvetur i Focus

Der er rig mulighed for at se nærmere på alle de features, der gør Focus til en perfekt familiebil og Årets Bil-favorit, ligesom du naturligvis kan få lov at få en prøvetur bag rattet i Ford Focus Stationcar. Men så må du bare leve med den "risiko" der er, for at du kommer til at købe modellen med hjem.

Den nye Focus dækker enhver smag og ethvert behov og fås i hele fem forskellige varianter – både som femdørs og stationcar.

Herunder kan du læse lidt mere om de forskellige udstyrsniveauer.

Focus findes i mange udgaver

Trend Edition - Indgangsmodellen, der har avanceret udstyr som Lane Keeping Aid, der hjælper dig med at holde din kørebane, Precollision Assist med fodgænger- og cyklistbeskyttelse og Post Impact Braking, der bremser bilen efter et eventuelt sammenstød.

Titanium - Har et hav af standardudstyr, der gør hverdagen lettere. Heriblandt fartpilot med intelligent hastighedsbegrænser, der kan genkende fartskilte, Quickclear-opvarmet forrude, der på kolde vintermorgener gør det let at fjerne frost og regnsensoraktiverede rudeviskere, der på regnvejrsdage automatisk justerer hastigheden på dine rudeviskere.

ST-Line - Den sportslige udgave, der får et mere sporty udtryk med blandt andet mere sportslige kofangere og skørter. Med et strammere sportsophæng har ST-Line også mere sportlige køreegenskaber. Ford Focus Wagon Vignale 2019 1600 12

Vignale - Luksusudgaven er ligeledes udstyret med andre kofangere og skørter, der giver Focus Vignale et mere eksklusivt udtryk. Med en blød kabine og specielle Vignale-lædersæder, kan du sætte dig komfortabelt bag rattet.

Active - Den helt nye crossover-inspirerede i flokken, giver dig en højere siddeposition og et bedre overblik over trafikken. Den egner sig perfekt til den aktive livsstil.

Mulighed for nyt automatgear

Med den nye Focus har du også mulighed for Fords nye 8-trins automatiske gearkasse, der gør køkørsel til en leg. Med det vanedannende B&O-lydanlæg kan du omdanne din Focus til en rullende koncertsal.

FordPass Connect gør desuden bilen til et mobilt hotspot for op til 10 apparater. FordPass Connect har en lang række fordele for dig.

Du kan eksempelvis via FordPass-appen til din smartphone tjekke, hvor bilen står parkeret, brændstof- og olieniveau, og du kan låse og oplåse bilen, selv om du ikke er i nærheden af den. Hvis det kombineres med Focus med 8-trins automatgearkasse, kan du også fjernstarte din bil, så den er både lun og klar, når du kommer ud de kolde vintermorgener.

Fin familiebil for under 200.000 kroner

De skarpe og særdeles konkurrencedygtige priser på den nye Focus i femdørs-varianten begynder ved 198.345 kroner inklusive levering for Focus Trend Edition 5-dørs med en 1.0-liters EcoBoost-motor med 100 hestekræfter.

Springet i pris til stærkere og endnu mere veludstyrede varianter er til at overkomme – eksempelvis er merprisen for den luksuriøse Focus Titanium under 40.000 kroner i forbindelse med 1.0-liters EcoBoost-motoren med 125 hestekræfter. Ford Focus ST-Line starter fra 243.785 kroner inklusive levering for en 1.0-liters EcoBoost-motor med 125 hestekræfter.

Den billigste stationcar-udgave af Ford Focus er en Trend Edition, som koster 234.670 kroner.

Du kan se samtlige priser her - og så kan du i øvrigt læse mange flere Ford-nyheder fra Bjarne Nielsen her.

 

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere