Ny KIA Soul er lig med komfort, køreoplevelse og ubesværet trækkraft...

KIA Motors har netop løftet sløret for den helt nye Soul EV, hvor de to bogstaver naturligvis står for Electric Vehicle - altså elbil. Den nye model er både finurlig, sjov og tiltrækkende, og den er ejerens sikkerhed for, at tankstationsbesøget er en saga blot.

 

Den nye KIA Soul EV er udstyret med en ny banebrydende vandkølet litium-ion-polymer 64 kWh-batteripakke, som bringer en markant forbedring af rækkevidden med sig. Det betyder, at behovet for daglig opladning er væsentligt reduceret.

Samtidig er det kombinerede opladningssystem (CCS) med lynopladning med jævnstrøm garant for kortere stop og hurtig opladning af batteriet. Systemet er standardudstyr på den nye KIA Soul EV. KIA Soul 1

I øjeblikket bliver KIA Soul EV testet minutiøst for at fastslå den estimerede rækkevidde, og den samlede rækkevidde for batteriet forventes offentliggjort i begyndelsen af 2019. 

KIA Soul EV har altid været synonym med både komfort, en raffineret køreoplevelse, stilhed samt ubesværet trækkraft. Med hele 204 hestekræfter samt et drejningsmoment på 395 Newtonmeter (sammenlignet med 285 Newtonmeter i den nu udgående model) accelererer bilen nu endnu mere kraftfuldt.

 

Født med fire køreindstillinger

Køreegenskaberne og køredynamikken er også forbedret markant takket være anvendelsen af et nyt komplet uafhængigt hjulophæng bagpå. Den nye Soul EV giver ligeledes føreren mulighed for at tilpasse køreoplevelsen og strømforbruget via fire forskellige køreindstillinger - Eco, Comfort, Sport og Eco+ - med automatisk tilpasning af motorydelsen.

Køreindstillingerne tilpasser også den såkaldt regenererende opbremsning, aircondition-anlægget og varmeindstillingerne, og føreren har mulighed for at indstille hastighedsbegrænsninger, så de kan regulere effektiviteten under forskellige kørselsforhold. KIA Soul 2

Den nye Soul har - uanset om den drives af el eller benzin - fået et helt nyt udvendigt design, som er tro mod bilens oprindelige design, der med sit iøjnefaldende udseende elskes af mange fans over hele verden. KIA Soul EV er bygget efter samme princip, men den er tilført en unik styling, som giver den sin helt egen karakter. 

Soul EV har nydesignede kofangere foran og bagpå, der giver et mere elegant og aerodynamisk look, og den har et panel i stedet for kølergrillen fra den konventionelle Soul. Heri sidder den let tilgængelige klap til opladningsstikket i førersiden.

 

Sikkerheden er i højsædet

Modellens unikke LED-forlygter er på imponerende vis integreret øverst på overkanten af bilens front, som forløber i hele bredden og giver bilen en bred og stabil fremtræden. EVs "ansigt" fuldendes af unikke tågeforlygter, og set fra siden har nul-emissions-bilen sit eget fem-egede 17 tommer alufælg-design, som adskiller sig fra andre Soul-modeller. KIA Soul 4

Sikkerheden er i højsædet i samtlige nye KIA-modeller, og den eldrevne Soul er ingen undtagelse. Afhængigt af land er bilen udstyret med op til syv airbags samt en række topmoderne sikkerhedssystemer i bilen. De omfatter blandet andet antiblokeringsbremser, traction control, elektroniske stabilitetskontrol, Hill Start Assist Control, fodgængerbeskyttelse og dæktryksovervågningssystem. 

Den nye KIA Soul EV produceres på fabrikken i Gwangju i Korea, og den kommer til salg i USA og Europa i første halvdel af 2019 og senere på KIAs andre globale markeder. Priserne bliver offentliggjort, når vi nærmer os datoen for introduktionen på det danske marked.

Læs mere om KIA Soul EV her.

KIA Soul 3

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere