Den anerkendte tyske AutoBild har kåret en spektakulær test-vinder...

Kia Ceed 2019 1600 4c overst

Tysk bilblad kårer Ceed som den bedste bil i Golf-segmentet

Det anerkendte AutoBild kalder selv udfaldet af deres test for en kæmpe overraskelse, og der er givetvis en del tyske bilentusiaster, der får deres bratwurst i gal hals. Men den er god nok: Ceed vinder over Volkswagen Golf.

Der er en grund til, at det såkaldte c-segment i folkemunde kaldes Golf-segmentet.

Den tyske Volkswagen, der så dagens lys tilbage i 1974, har kørt den ene sejrsrunde efter den anden, og den fine model er også en storsælger på især de europæiske markeder.

Derfor var det noget af et chok, da det anerkendte tyske bilmagasin AutoBild forleden afslørede, at det ikke blev deres "egen" Golf, der vandt en stortest i, ja, Golf-klassen. Kia Ceed 2019 1600 07

Det hører virkelig til sjældenhederne
De erfarne motorjournalister på AutoBild havde valgt at samle fem sammenlignelige biler - alle udstyret med benzinmotor med cirka 130 hestekræfter.

Ud over Volkswagen Golf var også Honda Civic, Opel Astra, Renault Megane og KIA Ceed inviteret med - og sidstnævnte vandt altså en ret sjælden sejr.

Ifølge bilsitet Hvilkenbil.dk er det yderst sjældent, at en ikke-tysk bil vinder en test i et tysk bilmagasin - og derfor gøres der også noget ud af det, når den endelig sker.

Sætter to ærke-tyskere i skammekrogen
Og den nye Kia Ceed - som altså er en sydkoreansk bil - vinder ikke alene en gruppetest foran fire rivaler.

To af bilerne er rendyrket tyske modeller med alt hvad det indebærer af kvalitet og komfort - nemlig Opel Astra og Volkswagen Golf.

Kia Ceed 2019 1600 a4

AutoBild er imponeret af den nye Ceed, der - ud over at have fået slettet apostroffen mellem e og d (se billedet herover), er tredje generation.

Roser den samlede KIA Ceed-pakke
Bilmagasinet kalder den nye Ceed, som lander herhjemme i det tidlige efterår, for "en bil uden svagheder".

Testholdet roser den samlede pakke fra plads, køreegenskaber og mekanik til byggekvalitet.

Ifølge AutoBild kører Kia Ceed også præcis, som de ønsker det i Tyskland: Helt og aldeles europæisk.

Du kan læse hele testen på Autobilds hjemmeside.

Kia Ceed 2019 1600 33

Kia Ceed 2019 1600 73

Kia Ceed 2019 1600 4c norm

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere