Nyttig viden

Den såkaldte klippekortsordning blev indført i september 2005 med det formål, at få bilister og trafikanter til at tage færdselsloven endnu mere alvorligt. Klippekortet omfatter grove overtrædelser, der ikke i sig selv medfører frakendelse af kørekortet, men som er trafikfarlige.

 

Hundredtusindvis af danske bilister har oplevet at få et klip i kørekortet - altså ikke i fysisk forstand, men på den måde, at en overtrædelse - et klip - registreres på ens kørekortnummer i et centralt register.

Ordningen blev indført den 3. september 2005, og den indebærer grove overtrædelser, der ikke i sig selv medfører frakendelse af kørekortet, men som kategoriseres som trafikfarlige.

Politi 1Politiets automatiske trafikkontrol (ATK) er en af de måder, hvorpå der uddeles mange klip i kørekortene. Foto: Politiet

Det kan eksempelvis handle om ulovlig kørsel i nødsporet på motorvejen, overskridelse af fartgrænserne med en vis procentdel og kørsel over for rødt. 

Tre klip og kortet er væk

Klippekortsordningen gælder for alle former for motordrevne køretøjer, som der kræves kørekort til. Det vil sige almindelig personbil, bus, lastbil, motorcykel, stor knallert, traktor samt motorredskab.

Der er knap en snes forskellige muligheder for at få et klip i sit kørekort - og man kan sagtens høste flere klip ad gangen.

Får man tre klip i sit kørekort, så er det ensbetydende med, at man mister det betinget, og skal op til en ny teoretisk og praktisk køreprøve inden for et halvt år.

Klippet koster også kroner

Ud over at få et klip i kørekortet, så bliver man også pålagt en bøde på minimum 2000 kroner samt en afgift på 500 kroner til Offerfonden.

Politi 3Siden indførslen i 2005 er der blevet uddelt hundredtusindvis af klip i danskernes kørekort. Foto: Politiet

Er man ny bilist, så får man et kørselsforbud efter to klip. Reglen om tre klip gælder således først, når man har haft sit kørekort i tre år.

Nederst i artiklen kan du se, hvilke overtrædelser, der koster (mindst) et klip i kørekortet - vi har hentet oplysningerne hos Rådet for Sikker Trafik og politiet.

Så let er det at blive klippet

  • Overskridelse af fartgrænsen med mere end 30 procent.
  • Kørsel med for kort afstand til forankørende. Færdselsloven § 15, stk. 3, pkt. 1
  • Ulovlig kørsel i nødsporet. Færdselsloven §4
  • Kørsel med ikke-fastspændte børn under 15 år i bilen. Færdselsloven § 80 og 80 a
  • Kørsel over for rødt lys. Færdselsloven §4, stk. 1 og 2
  • Overtrædelse af reglerne om vigepligt. Færdselsloven § 26, stk. 2-4 og 6
  • Overtrædelse af reglerne for overhaling og forbud mod overhaling. Færdselsloven § 21, st. 1-3 og § 23
  • Overskridelse af spærrelinier ved overhaling. Færdselsloven § 4, stk. 1
  • Forøgelse af hastigheden, når man bliver overhalet. Færdselsloven § 22, stk.1
  • Overhaling ved et fodgængerfelt. Færdselsloven § 25
  • Kørsel imod færdselsretningen. Færdselsloven § 4
  • Uforsvarlig slalom- og forbikørsel i tæt trafik. Færdselsloven § 24, stk. 1
  • Ændring af færdselsretning og placering til fare eller unødig ulempe for andre. Færdselsloven § 16, stk. 2 og § 18, stk. 1 og 2
  • Kørsel venstre om et helleanlæg. Færdselsloven § 15, stk. 4
  • Kørsel om kap/væddeløbskørsel på vej. Færdselsloven § 37, stk. 4
  • Kørsel over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning. Færdselsloven § 5, stk. 2
  • Brug af håndholdt teleudstyr og kommunikationsapparater som eksempelvis håndholdt mobiltelefon, GPS, iPad og Smartwatch (træder forventeligt i kraft i løbet af 2019).
  • Du kan desuden få et klip, hvis du kører på motorcykel med en person under 15 år, som ikke bruger styrthjelm.

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere