Årets bil 2019

Finalefeltet er valgt ud - og motorjournalisterne er i fuld gang med at afgøre, hvilken model der er "go" - og hvilke modeller der er "no go". Årets Bil i Danmark 2020 er kørt ind i sin afgørende fase. 

Hvad har Ford Fiesta, Opel Kadett og Mazda 626 til fælles? Altså ud over at have været ganske kapable succes-modeller i sin tid?

De tre modeller er - sammen med præcis 48 andre køretøjer - blevet valgt som Årets Bil i Danmark af en snes bileksperter og testkørere, som siden 1969 har foregivet at vide, hvilken bil danskerne har som absolut favorit.

Ford Fiesta vandt i 1977, Opel Kadett i 1980 (og igen i 1985) og Mazda 626 i 1993.

Skal give værdi for pengene

Hvert eneste efterår siden 1969 har en flok motorjournalister sat hinanden i stævne med det ene formål at finde ud af, hvilken ny bilmodel der i nuet er den bedste.

Ikke den dyreste, den bedst udstyrede eller den hurtigste - men den bil, som giver mest værdi for pengene.

Den skal være sikker og rummelig, den skal være velkørende og have et højt udstyrsniveau. Og så må den gerne rumme en grad af overraskelsesmoment - byde på en aha-oplevelse.

Et spændende finalefelt

Konceptet hedder Årets Bil i Danmark - og om Ford Capri (bilen på det øverste foto over artiklen) havde alt det ovenstående, da de danske motorjournalisterne udpegede netop den model som deres foretrukne tilbage i 1969, det vides ikke.

Men faktum er, at netop den bil kørte med den første sejr.

AaB Finalefelt WHer ses hele finalefeltet ved dette års kåring: Fra venstre er det BMW 3-serie, KIA XCeed, Peugeot 208, Tesla 3 og BMW 1-serie. PR-foto

I disse uger er foreningen bag konceptet - Motorjournalisternes Klub Danmark - i fuld gang med at prøvekøre de fem biler, som udgør finalefeltet i Årets Bil i Danmark 2020-kåringen: BMW 1-serie, BMW 3-serie, KIA XCeed, Peugeot 208 samt Tesla 3.

En indledende kåring, som vi allerede har omtalt her på sitet.

Ford Focus er fortsat nummer et

Ved udgangen af november bliver stemmerne fra de 24 MKD-jurymedlemmer - der alle er motorjournalister - talt sammen, og en af de fem nævnte biler kan rulle afsted med sejren og retten til i et helt år at kalde sig Årets Bil i Danmark.

Lige nu er det fortsat Ford Focus, som nyder det privilegie - og Ford er faktisk det bilmærke, som har vundet kåringen næstflest gange.

Otte titler har Ford, hvilket kun er overgået af Fiat, der kan notere sig ni gevinster.

Mange ikoniske modeller

Blandt de hidtidige 51 vinderbiler er der flere nærmest ikoniske modeller iblandt. Alfa Romeo Giulietta, Citroën GS, Ford Scorpio, Simca 1307/1308 og Volkswagen Golf, for blot at nævne en håndfuld.

Der har dog også været modeller, hvor man efterfølgende har undret sig over, hvordan det lige kunne ske.

Mest iøjnefaldende er nok Fiat Multipla, der vandt i 2000. En bil, der for det første var temmelig spektakulær i sit design, og som for det andet blev heglet ned på grund af elendige crash-tests.

Fra Uno til Ampera

Mange har nok også undret sig over, at biler som Fiat Uno, Ford Scorpio og Opel Ampera har formået at vinde - men det fortæller også noget om, at Årets Bil-kåringen er et her og nu-billede.

Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt også, at et storsælgende og populært mærke som Toyota aldrig har vundet Årets Bil i Danmark. Det har været tæt på - men er altså blevet ved lige-ved-og-næsten.

Heller ikke Volvo, Mercedes-Benz eller de koreanske mærker har evnet at trille afsted med sejren. BMW ej heller - men det mærke har så hele to lodder i puljen denne gang.

Her er alle vinderne

Årets Bil i Danmark er blevet kåret siden 1969 - her er alle vinderne. Tallet i parentes angiver det antal gange, det respektive bilmærke sammenlagt har vundet:

1969: Ford Capri
1970: Fiat 128
1971: Citroën GS
1972: Fiat 127
1973: Audi 80 (1)
1974: Fiat 126
1975: VW Golf
1976: Simca 1307/1308 (1)
1977: Ford Fiesta
1978: Alfa Romeo Guilietta

1979: Fiat Ritmo
1980: Opel Kadett 1.3
1981: Ford Escort 1.3 L
1982: VW Polo
1983: Ford Sierra
1984: Fiat Uno
1985: Opel Kadett
1986: Ford Scorpio
1987: Peugeot 309
1988: Peugeot 405

1989: Fiat Tipo
1990: Renault 19 GTX (1)
1991: Nissan Primera (1)
1992: Citroën ZX
1993: Mazda 626
1994: Citroën Xantia
1995: Fiat Punto
1996: Fiat Bravo/Brava
1997: Skoda Octavia
1998: Alfa Romeo 156 (2)

1999: Ford Focus
2000: Fiat Multipla (9)
2001: Skoda Fabia
2002: Peugeot 307
2003: Citroën C3
2004: Mazda 3
2005: Mitsubishi Colt 5D (1)
2006: Seat León
2007: Opel Corsa
2008: Mazda 2 (3)

2009: Honda Jazz (1)
2010: VW Polo
2011: Ford C-Max
2012: Opel Ampera
2013: Seat Mii/Skoda Citigo/VW Up (4)
2014: Skoda Octavia (4)
2015: Citroën C4 Cactus (5)
2016: Opel Astra (5)
2017: Peugeot 3008 (4)
2018: Seat Arona (3)

2019: Ford Focus (8)
Kilde: MKD

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere