Volvo

At den svenske bilproducent altid har været foran på sikkerhed, det ved nok de fleste bil-interesserede. Men at Volvo nu også bliver den første bilproducent, som tilbyder plugin-hybrid-versioner af samtlige modeller, det er nyt.

 

Volvo bliver den første bilproducent, som på tværs af hele modeludvalget kan tilbyde en option med plugin-hybrid - fra SUV-modellen Volvo XC40 til den statelige luksus-stationcar Volvo V90.

Dermed når det svenske mærke en en markant og meget vigtig milepæl i sit elektricitetsprogram for drivlinjerne, når der er debut på det nye hybrid-systemt T5 Twin Engine.

227632 New Volvo XC40 T5 plug in hybridVolvo XC40 er en storsællert, som nu også får en plugin-version. Foto: Volvocars

Den version bliver introduceret til Volvo XC40, der er en af de mest succesfulde modeller i sin klasse.

Den mest kraftfulde drivlinje

Faktisk bliver XC40 T5 Twin Engine også den - i hvert tilfælde indtil videre - eneste plugin hybridbil i det premium kompakte SUV-segment.

Volvos T5 Twin Engine bliver parret med den nye effektive 1,5-liters benzinmotor med 180 hestekræfter fordelt over tre cylindre.Den suppleres af en 82 hestekræfter stor og stærk elmotor i et hybridsystem, som altså samlet leverer 262 hestekræfter.

Det resulterer i den mest kraftfulde drivlinje overholdet i Volvo XC40-serien - men sørger samtidig for et brændstofforbrug ifølge WLTP på helt op til 59,9 kilometer per liter.

Har haft vind i sejlene

Den nye T5 Twin Engine slutter sig til to diesel- og tre benzin-drivlinjer i Volvo XC40-serien, som næste år bliver udvidet med en fuldelektrisk udgave.

227630 New Volvo XC40 T5 plug in hybridMed introduktionen af plugin-drivlinjen i Volvo XC40-serien tilbyder Volvo nu plugin til samtlige modeller på verdensplan. Foto: Volvocars

Volvo XC40 viser de kvaliteter, der har gjort Volvo til det hurtigst voksende premiumbilmærke på adskillige markeder. Ikke mindst herhjemme har Volvo haft vind i sejlene den seneste håndfuld år.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår den nye model har premiere hos Bjarne Nielsen A/S og de øvrige danske Volvo-forhandlere.

Kilde: Volvocars

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere