Volvo

Det samlede salg for Volvo på verdensplan nåede op til 54.546 biler i juli. Det lykkedes blandt andet af den grund, at samtlige store Volvo-markeder - Kina, USA og Europa - rapporterede en vækst i volumen. Den mest solgte Volvo lige nu er SUV-modellen Volvo XC60.

 

Volvo Cars' globale salg fortsatte med at vokse i et stabilt tempo i juli - og faktisk ligger tallene hele 7,1 procent bedre end samme periode sidste år.

Det samlede salg nåede op til 54.546 biler, hvilket blandt andet hænger sammen med, at markederne i henholdsvis Kina, USA og Europa - der er Volvos tre vigtigste - kunne notere fremgang.

Volvo XC60 2018 1600 12

I årets første syv måneder har Volvo nået et samlet salg på 395.372 enheder, hvilket er en stigning på 7,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Alle modeller er populære

Volumenvæksten i juli skete ikke mindst på baggrund af den fortsat store efterspørgsel på Volvos prisvindende SUV-modeller - ført an af Volvo XC60 og efterfulgt af Volvo XC40 og Volvo XC90. Også de nyere V60- og S60-modeller bidrager betydeligt til fremgangen.

Volvos salg i Europa nåede op 25.518 biler i juli - svarende til en stigning på 4,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Volvo XC40 var den mest solgte model i Europa i juli - efterfulgt af Volvo XC60.

Salget i Kina steg 24,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år og nåede op på 12.639 biler. Her blev væksten ført an af en stor efterspørgsel efter de lokalt producerede Volvo XC60, Volvo S90 og Volvo XC40.

Mellemste model fører an

Salget på det amerikanske marked nåede 8795 biler, hvilket svarer til en stigning på 2,0 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Volvo XC60 UK Version 2018 1600 57

Volvo XC90 var den bedst sælgende bil i regionen i løbet af måneden, efterfulgt af Volvo XC60 og Volvo XC40.

Globalt fortsatte XC60 med at være den mest solgte model i juli, hvor salget nåede 14.740 biler (mod 14.231 enheder året før). Volvo XC40 og Volvo XC90 tager anden- og tredjepladsen på et salg på henholdsvis 12.198 og 7625 enheder (mod 9005 og 7157 enheder i juli 2018).

Kilde: Volvo Cars

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere