Renault

Renault er ligesom alle andre bilproducenter blevet ekstra presset under Corona-krisen. Derfor præsenterer den franske bilgigant en ny strategi som skal reducere omkostningerne med 2 milliarder Euro over de kommende tre år.  

Renault vil opnå besparelserne gennem øget effektivitet, deling af platforme, teknologi og især fælles udvikling med hele Alliancen – Renault/Nissan/Mitsubishi. Det er især i Frankrig hvor omkring 400.000 mennesker er beskæftiget i bilindustrien, at ændringerne vil ske.

Elektrisk fremtid

Det er i Frankrig, at elbilerne produceres og her er man sammen med myndighederne og regeringen blevet enige om at satse endnu mere på grønnere transport fremover. Fabrikkerne i Flins og Guyancourt, hvor fx Zoe også produceres, skal moderniseres. I alt forventes det at 4.600 mennesker er omfattet i Frankrig mens tallet er ca. 10.000 ansatte på verdensplan.

- Jeg er overbevist om, at de tiltag vi gør nu, er nødvendige skridt for at sikre virksomhedens stabilitet og styrke på længere sigt. Vi har i den seneste tid sikret en fælles plan for en fælles fremtid med vore partnere i Alliancen og sammen vil nå de mål vi har sat. Renault vil fortsat være en vigtig aktør i bilindustrien og de kommende år vil vise, at vi tog disse skridt i tide til at sikre den fortsatte succes, siger Jean-Dominique Senard, der er bestyrelsesformand for Renault.

Ifølge Renault indeholder strategien følgende elementer:

Effektiviteten forbedres og produktionsomkostningerne sænkes med ca. 800 mio. Euro.
Optimering af ressourcer hvor teknologi deles, underleverandører inddrages samt øget brug af digitale hjælpemidler i alle processer.

Optimering af produktionen hvilket betyder en besparelse på 650 mio. Euro.
Dette gøres ved at accelerere implementeringen af en mere effektiv produktionsstruktur.´Forbedring af alle nye teknologiprocesser – udvikle og udnytte digitaliseringen fra design til proces.
Tilpasning af hele industrikapaciteten så den matcher produktion af 3,3 mio. biler i 2024, mod tidligere 4 mio. biler.

Ingen øgning af kapacitet i Marokko og Rumænien samt tilpasning af hele produktionsapparatet i Rusland.

Lokale planer for optimering samt udvikling af et kompetencecenter for elbiler i Frankrig – der kigges på alle produktioner med henblik på denne modernisering af al produktion. I Flins skabes et økosystem med cirkulær økonomi inkl. alle aktiviteter i Choisy-le-Rois.

Øget effektivitet i alle supportfunktioner vil give ca. 700 mio. Euro.

Derudover vil Renault overdrage deres andel i Dongfeng i Kina til Dongfeng Motor corporation. Samtidig vil Renault udelukkende fokusere på elbiler i Kina fremover.