Mazda

Mazda offentliggør prisen på Mazda 3 med den nye Skyactiv X-motor, der kan leveres fra oktober 2019. Prisen begynder ved 300.000 kroner - og her får man masser af motor for pengene.

 

Siden lanceringen tidligere på året har Mazda 3 fået masser af roser - og høstet mange nye kunder.

Faktisk er noget nær den samlede danske motorpresse enige om, at Mazda 3 er noget for sig selv - hvilket er ment på den absolut mest positive måde.

Mazda 3 Sedan 2019 1600 16Efter sommerferien lander Mazda3 også i sedan-udgaven hos de danske Mazda-forhandlere.

Til efteråret bliver en udgave med den nye Skyactiv X motor sendt på gaden, og allerede nu er den danske importør klar med priserne.

Førende udi udstyrsniveau

Prisen begynder ved 300.000 kroner - og for de penge får man en Mazda 3 Skyactiv X 2.0 som enten sedan eller hatchback med det mellemste udstyrsniveau.

Som vanligt er Mazda med helt fremme, når det handler om udstyr - og som standard er du sikret blandt andet adaptiv fartpilot, full LED-forlygter, navigation, headup-display i forruden samt en lang række avancerede sikkerhedsfunktioner.

Alle versioner af Mazda 3 med Skyactiv X-motoren har herudover adaptive full LED-forlygter, tonede  sideruder og bagrude, b-stolpe i piano black samt et moderigtigt og rammeløst bakspejl.

Udnytter brændstoffets energi

Den fire-cylindrede benzinmotor på 2,0 liter yder 180 beredvillige hestekræfter og har et maksimalt drejningsmoment på 224 Newtonmeter. Den er baseret på en ny teknologi med betegnelsen "Spark Plug Controlled Compression Ignition".

Mazda 3 2019 1600 59Den har fået masser af roser, den nye Mazda3, der her ses i sedan-udgaven.

Benzinmotoren bruger fortsat gnisten fra et tændrør til at skabe selve eksplosionen i cylinderen - men en ny tilgang til højkompression sikrer en bedre og mere ensartet forbrænding, og dermed en bedre udnyttelse af brændstoffets energi. Man kan læse mere om det her.

Resultatet er ideelt set en motor, der er omdrejningsvillig og støjsvag som en benzinmotor - og samtidig kraftfuld og økonomisk som en dieselmotor.

Find din favorit-Mazda her.

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere