Rygterne har længe svirret i og uden for bilbranchen - og nu er det bekræftet helt officielt: Ford og Volkswagen har givet hinanden håndslag på, at de sammen skal bygge varebiler og pickup-modeller, ligesom de på sigt skal samarbejde om at udvikle elbiler og selvkørende biler.

 

I forbindelse med åbningen af den store amerikanske biludstilling i Detroit, bekendtgjorde cheferne for de to bil-mastodonter Volkswagen og Ford - henholdsvis Herbert Diess og Jim Hackett (hhv. til højre og venstre på billedet til højre) - at en ny alliance er indgået i bilbranchen.

I forvejen er der masser af samarbejdsaftaler på kryds og tværs i branchen - og nu har endnu et altså set dagens lys. JimHackett Ford HerbertDiess VW SalãoDetroit2019

Volkswagen og Ford skal således bygge varebiler og pickup-modeller sammen, og på sigt skal der også samarbejdes omkring udviklingen af elbiler og selvkørende biler.

Skal bygge fælles pickup

På North Amercian International Auto Saloon (NAIAS), som biludstillingen hedder, var der lidt langt mellem de helt konkrete udmeldinger.

Dog ligger det fast, at de to bilmærker i første omgang bygger en fælles pickup, som er baseret på den nuværende Ford Ranger - og som skal bygges af Ford.

Det er ikke nødvendigvis lig med, at Amarok - som er Volkswagens pickup-model - er fortid som modelnavn, men der bliver altså tale om samme udgangspunkt: Ford Ranger. Ford Oval Logo norm

Transporter lig med Transit

Ifølge en pressemeddelelse fra de to bilfabrikker er det meningen, at den nye model står klar i 2022, så der er altså ikke noget synligt udkomme af samarbejdet lige om hjørnet.

Tilsyneladende er det også planen, at Volkswagen Transporter og Ford Transit Custom skal smelte sammen til en og samme model - givetvis med få visuelle forskelle, som man eksempelvis kender det fra andre koncern-samarbejder.

Opel Vivaro, Fiat Talento og Renault Trafic er i bund og grund sammen model - og det samme gælder Peugeot Expert, Citroën Jumpy og Toyota Proace. VW logo

Fortsætter som to koncerner

Dette samarbejde i klassen for de mellemstore kassevogne baseres ifølge sitet Alt Om Varebiler på Fords Custom - til gengæld skal Volkswagen på sigt stå for de helt små varebiler.

De to koncernchefer lagde under pressemødet vægt på, at der ikke bliver tale om et fælles ejerskab af nogen art. Den nye alliance bliver et fælles projekt med begge CEO's i fælles ledelse og med bestyrelsesrepræsentanter fra begge mærker.

Ford og Volkswagen solgte sidste år tilsammen 1,2 millioner varebiler, skriver Alt Om Varebiler.

33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere