Ford

Størstedelen af FordPass-appens features bliver gratis for europæiske Ford-ejere. 

Tidligere fik Ford-ejere adgang til FordPass-appens fjernbetjente funktioner gennem en etårig prøveperiode ved køb af en ny Ford-bil. Nu har Ford gjort størstedelen af funktionerne i FordPass-appen gratis i bilens levetid – de første 10 år efter registrering – så kunder ikke skal tænke på fornyelse af abonnementer og ekstra gebyrer.

Derudover vil live-tjenesterne Live Traffic og Local Hazard Information (’Information om farer på vejen’) være gratis det første år efter bilens registrering. Herefter kan begge tjenester tilkøbes med et abonnement.

Features, der gør hverdagen nemmere

FordPass giver overblik over bilens status og mulighed for at fjernbetjene en række af bilens funktioner. For eksempel kan du tjekke brændstofniveau, oliestand og batteriniveau, hvis det er en Plug-in Hybrid. Du kan også låse eller låse op for bilen samt tænde for motoren gennem appen. På den måde kan du for eksempel sørge for at kabinen har den ønskede temperatur, inden du skal ud at gøre. Appen kan også give notifikationer, hvis bilen melder om lavt dæktryk eller et forestående olieskift.

FordPass kan også vise bilens nøjagtige placering i for eksempel uvante parkeringsomgivelser og give et overblik over bilens seneste rejser samt kilometertal, brændstofforbrug og omkostninger.

Derudover er FordPass også en ven i nøden, hvis man får brug for hjælp på turen. I tilfælde af nedbrud kan man nemlig nemt foretage et opkald via appen til vejhjælp, der automatisk modtager bilens placering.

Ekstra smart til hybrid-biler

Ejere af elektrificerede Ford-modeller som for eksempel den nye Kuga Plug-in Hybrid får endnu mere udbytte af appen, da man også kan tjekke batteriniveau, strømforbrug, resterende rækkevidde og indsamlet energi fra bremsning, der anvendes regenerativt.

I appen kan man også indstille sit foretrukne opladningstidspunkt, hvis man har en hjemmeladeboks og for eksempel ønsker at lade bilen automatisk op natten over. Mens opladningen står på, er det også muligt at opvarme eller afkøle kabinen til den perfekt indvendige temperatur inden afgang. FordPass kan ovenikøbet vise vej til nærmeste offentlige ladepunkt, hvis man har brug for opladning på farten.

VIDEO: Se bilguidens test af Ford Kuga Plug-In Hybrid: