Ford

Der kører tusindvis af Ford Transit-modeller rundt på de danske landeveje - men du kommer næppe til at opleve en udgave som den, som den mangeårige Ford-fan Steve North fra Essex har fået fabrikeret.

 

77.000 britiske pund er ikke, hvad de har været - men der er trods alt alligeve tale om et beløb i størrelsesordenen 650.000 kroner.

Netop den sum er, hvad den mangeårige Ford-fan Steve North har brugt på at få lavet nøjagtig den autocamper-udgave af en Ford Transit Custom, som han har drømt om.

Ford Transit MS RT Wellhouse campervan exterior 1

Og som billederne måske viser, så står den fine Custom-camper da også ganske skarpt. Du kan også se flere fine fotos her.

Fra Cortina til Sierra

Allerede i en alder af 11 år begyndte Steve North at rense karburatorer for Ford - og så snart Steve North havde fået sit kørekort, købte han en Ford Escort Mk 1.

Siden da har Steve North kørt mange forskellige Ford-modeller - fra Cortina og Sierra til en række forskellige Escort-udgaver.

Ford Transit MS RT Wellhouse campervan interior 1

Men med tiden ændre også Steve Norths behov sig. Han ønskede sig en autocamper i den luksuriøse ende af skalaen - og netop her kunne Ford i samarbejde med Wellhouse opfylde ønskerne.

Proppet med lækkert udstyr

Specifikationerne omfatter blandt andet et komplet køkken, et luksuriøst opholdsområde og et hævetag, der skaber et højloftet soveværelse.

Den skræddersyede camper er også udstyret med xenon-forlygter, satellit-navigation, adaptiv cruise control, Starlit Alcantara-tag og Alcantara-instrumentbræt - og meget andet.

Ford Transit MS RT Wellhouse campervan Oz Racing wheel

Læs mere om Transit-modellen her.

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere