Stort Dacia-træf under åben himmel
De senere år har den danske Renault- og Dacia-importør haft stor succes med at arrangere Dacia-picnic ved Egeskov Slot. I Frankrig findes den slags også - og 2018-udgaven træk næsten 10.000 Dacia-ejere til.
Hvis der er et bilmærke, der betragter sig som en familie, så er det Dacia-bilejere.
Det viser blandt andet den enorme interesse, som der hvert år er for at deltage i den danske Dacia-picnic, der foregår først på sommeren ved Egeskov Slot på Fyn.
Her plejer billetterne at blive revet væk - og også i år var arrangementet virkelig velbesøgt.
Frankrig har en endnu større picnic
I Frankrig har de også en Dacia-picnic, og ligesom Frankrig er noget større end Danmark, så er også Dacia-tiltaget markant større.
Forleden dannede byen Chaalis Abbey ramme om den 10. udgave af Big Picnic Dacia.
Og her var der næsten 10.000 glade Dacia-ejere, der deltog.
Fik mulighed for at teste ny Duster
I løbet af dagen var der sørget for en lang række interessante tiltag såsom baby-klatring, skydespil og scenekunst.
De fremmødte fik mulighed for en intensiv test af den helt nye Duster, ligesom det store moderne Dacia-program også blev vist frem.
Det skriver Renault på sin internationale hjemmeside.
Via dette link kan du se mere om den danske Dacia-picnic, der løb af stabelen i begyndelsen af juni.