Oprør mod næste generation er parkeret!



Kan tre vidt forskellige generationer overhovedet mødes om noget som helst?! JA! En Ford Fiesta Titanium. Hos Bjarne Nielsen A/S i Esbjerg er far, søn og farfar lige trillet af sted i hver deres.

Oprør mod forældregenerationen er vel nærmest naturlov. Bare ikke lige en lørdag eftermiddag hos Bjarne Nielsen A/S i Esbjerg, hvor far, søn og farfar – Søren på 45, Mads på 18 og Jens på 70 - alle faldt for den samme kvikke bil. Det hele begyndte med, at Mads skulle have sig en prøvetur. Far og farfar blev nysgerrige. Og få timer efter havde sælger Jimmi Johnsen lukket salget på tre Ford Fiesta Titanium!
”Fiestaen blev valgt for sin Ecoboost motor og sine køreegenskaber og prisen var i virkeligheden ikke så afgørende, selv om jeg selvfølgelig gav dem en god pris for deres gamle biler,” fortæller Jimmi. ”Det gik hurtigt op for dem, hvor meget de kunne spare alene i grøn afgift og forsikring, for Mads kørte rundt i en ældre Mazda og farfar Jens havde en ældre Mondeo, som han havde ofret en del på.” Og sund fornuft er nu også svært at lave oprør over... Titanium-modellen er tilmed så veludrustet af natur, at den ikke lader meget tilbage at ønske sig, så heller ikke her fandt de tre herrer noget at strides om. Og dog - lidt oprør er der vel altid. For far og søn var enige om én ting, fortæller Jimmi: ”Vi skal i hvert fald ikke have samme farve som farfar!”
Så Jens er lige trillet fra Bjarne Nielsen A/S i Esbjerg Øst i en sølvgrå Fiesta, Søren i en hvid og Mads i en sort – på samme dag. God køretur!

Og godt gået, Jimmi!

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere