Bjarne Nielsen indtager de social medier

Det er 2015. Det er digitalt. Det er Bjarne Nielsen på sociale medier!

Vi har per dags dato lagt en revideret kurs for virksomhedens færden på sociale medier. Denne beslutning er truffet på baggrund af et ønske om at kunne kommunikere bredere. Målet er at skubbe de mange historier i vores organisation ud over dørtrinet; om det er hos mekanikerne, bilsælgerne eller administrationen, så sker der altid noget hos Bjarne Nielsen.

Derfor vil Bjarne Nielsens tilstedeværelse på en række sociale medier handle om kommunikation, og ikke marketing. Vi vil dyrke det sociale i ”sociale medier”, fordi vi tror på at den kurs vil skabe en større forståelse af vores virksomhed i alle led.

Udover at vi gerne vil præsentere os for den brede offentlighed, samt skabe nye og brugbare relationer, så er det os selv, medarbejderne hos Bjarne Nielsen, der driver vores virkelighed.

I en mellemstor virksomhed, som vores med cirka 300 ansatte, kan det være svært at få fortalt alle de gode historier og om de mange oplevelser, der hver dag foregår i vores bilhuse. Derfor er vores nye tilgang til sociale medier fokuseret på, at være nærværende og personlig. Vi ønsker at kommunikere med åbenhed, der kan engagere alle, der er nysgerrig på vores virksomhed, service, produkter og hverdag.

Slut dig til nu og følg os på:

Facebook

Twitter

Instagram

Linkedin

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere