Volvo440 lang

Rund fødselar pegede langt ind i Volvo-mærkets fremtid

I dag er Volvos modeller navngivet med et eller to bogstaver efterfulgt af to tal, men sådan har det ikke altid været. I "gamle dage" hed modellerne for eksempel 164, 242 og 780. Volvo 440 kan lige nu fejre 30 års fødselsdag.

Udviklingen af det, der senere skulle blive til Volvo 440, tog sin begyndelse allerede i 1978 i form af et nyt projekt, der gav et hint om fremtidens Volvo-biler.

Det handlede om at sætte tankerne fri og sigte mod stjernerne - så projektet blev passende døbt Galaxy.

I september 1980 stod den første prototype klar.

Selv om det primære formål var at teste de forskellige funktioner, lignede den alligevel det, der senere blev Volvo 440.

Udgangspunkt for to model-serier
G4, som prototypen blev kaldt, havde de egenskaber, som Volvo var på jagt efter. Den havde forhjulstræk og var sjov at køre.

Der var god plads indvendig, selv om ydermålene var kompakte.

Galaxy-projektet kulminerede senere i introduktionen af to model-serier: Den store Volvo 850 var klart den mest synlige. Den blev præsenteret i sommeren 1991, men 400-programmet kom rent faktisk flere år inden.

Den del af projektet tog Volvo’s afdeling i Holland styringen over i 1992, og det var der, udviklingsarbejdet fortsatte.

Sports coupé kørte i forvejen
Den første af Volvo’s nye, forhjulstrukne modeller var 480 sports coupé, som blev introduceret på biludstillingen i Geneve i 1986.

Det karakteristiske nicheprodukt banede vej for 440, som blev præsenteret to år senere. Hen ad vejen gik modellen for alvor ind i kampen om bilkøbernes gunst i mellemklassen.

Volvo 440 var en moderne hatchback model med et praktisk, splitdelt bagsæde.

Panelet midt på instrumentbordet var vendt mod føreren, hvilket gjorde det lettere for ham eller hende af betjene kontakterne.

En vis lighed med 700-modellerne
Modelserien havde en vis lighed med den større 700-serie i kraft af de glatte sider og lave, næsten lodrette sideruder.

Alle motorer var firecylindrede med en enkelt overliggende knastaksel og gik fra 1,6 til 2,0 liter inklusive en 1,7 liter turbovariant.

Sikkerhed var selvfølgelig i fokus, og blokeringsfri bremser (ABS) kunne tilkøbes allerede i 1989.

Seleforstrammere og airbags kunne tilkøbes fra modelår 1991, og Volvo’s integrerede sidebeskyttelsessystem, SIPS, blev introduceret på modellen i 1994.

Kom som sedan året efter
Bilen blev produceret i Born i Holland ligesom forgængerne 340/360 og 480.

Den næste model i 400-serien – 460, en 10 cm længere sedan – blev præsenteret i 1989.

Produktionen af Volvo 440/60 stoppede i november 1996.

Efterfølgerne, S40 og V40, havde da været produceret sideløbende i mere end et år.

VOLVO440 2417 3

OTTE SJOVE FACTS OM VOLVO 440:

1. Volvo 440 kunne også fås som politibil, og den blev brugt som standard patruljebil i eksempelvis Holland.

2. 400-serien kom aldrig som stationcar, men to eksterne designvirksomheder udtænkte forslag. ASC Detroit i USA kreerede et designudkast, som Heuliez i Frankrig byggede som prototype i 400-serien. En af disse prototyper indgår nu i samlingen på Volvo Museum i Göteborg.

3. Det var Peter van Kuilenburg fra designafdelingen hos Volvo Car B.V., der designede Volvo 440, men formen var baseret på G4 prototypen, som var designet af Volvo’s chefdesigner Jan Wilsgaard.

4. Et hollandsk selskab tilbød et stationcar ombygningskit. Hatchbackens bagklap blev fjernet og erstattet med tag, sideruder og bagagerumsklap i glasfiber. Volvo havde ikke noget med sagen at gøre og gav ikke engang tilladelse til ombygningen.

5. En rallycross udgave af Volvo 440 med Volvo’s 2,3 liter, 16 ventilede motor på 715 hk, konkurrerede i 1992. Den havde firehjulstræk.

6. 440 Turbo havde tripcomputer som standard. Den viste brændstofforbrug, gennemsnitshastighed, rækkevidde, olietemperatur, kølervæsketemperatur og udendørsgtemperatur. Når tændingen var slået til, viste displayet ”OK”, hvis olieniveauet var korrekt.

7. Fra 1. december 1991 holdt Volvo Car B.V. op med at producere 400-serien, og produktionen overgik til NedCar B.V. Det nye selskab var ejet af den hollandske stat, Volvo Personvagner AB og Mitsubishi Motors.

8. LCP2000 konceptbilen var 400-seriens forgænger. ”Light Component Project” blev præsenteret i foråret 1983 og var en kørbar prototype af en fremtidig letvægtsbil. LCP2000 var bygget af forskellige letvægtsmaterialer og havde forhjulstræk med en tværstillet motor.

Du kan læse mere om Volvo 440 her - og du kan finde en række skarpe priser på afløseren Volvo V40 her.

Få et godt tilbud fra vores dygtige medarbejdere

Klik på knappen, og udfyld felterne så ringer vi dig op.

Få de bedste nyheder og tilbud direkte i indbakken

.. tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig

100% køreglæde. Uden tvivl.

 


33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere