AaBB18 smal

Ford Focus bejler til titlen som Årets Brugtbil 2018

Den stort anlagte kåring af Årets Brugtbil 2018 er gået ind i sin afgørende fase. Fem biler er blevet siet fra af dommerkomitéen - og disse skal nu kæmpe om den endelige sejr. Afgørelsen falder først på den anden side af sommerferien.

Torsdag den 16. august bliver det afsløret, hvilken bilmodel der kan smykke sig med titlen som Årets Brugtbil 2018 bliver afsløret.

Citroën C4 Cactus, der blev Årets Bil i Danmark 2015, er en af den håndfuld biler, der har fundet vej til finalefeltet i den højt respekterede kåring. 

Dengang vandt den franske særling på nytænkning i designet og en attraktiv pris.

Nu handler det om de brugte biler, og så er der helt andre elementer i spil. De øvrige finalister er alle biler, der nye som brugte har stor appel til de danske bilkøbere.

Det er BMW’s 1-serie, Nissan Qashqai, Volkswagen Golf og så Ford Focus, der har hentet titlen tidligere i "karrieren". Det var tilbage i 2009. Hvis Ford Focus kører med sejren, så vil det være fjerde gang, det sker. 

Tysk storsællert er med for første gang
Sidste år vandt Ford C-Max titlen som Årets Brugtbil 2017.

Det er til gengæld første gang, at Volkswagen har en bil med i finalerunden ved Årets Brugtbil. 

- Man kan sige, at Årets Brugtbil er kåringen, der handler om bilmodellernes samvittighed, og vinderen er den bil, som har den reneste samvittighed i forhold til holdbarhed, lave omkostninger for ejeren og hvor meget bil, man får for pengene, fortæller Ebbe Sommerlund, der er brugtbilekspert fra Bilbasens blog. Han er samtidig jurymedlem i Årets Brugtbil.

Det er 13. gang, at Årets Brugtbil bliver kåret, og juryen er en bred vifte af bileksperter i form af biljournalister fra en lang række medier og tekniske eksperter fra Applus Bilsyn og FDM’s tekniske afdeling.

Hvad koster det at køre i bilen
De ser blandt andet på, om bilerne er skruet godt sammen, hvilke typefejl der er på dem samt hvad det koster at eje og holde bilerne kørende. Desuden gennemgår de et eksemplar af de fem finalebiler på et FDM-testcenter.

- Med 65.000 brugte biler til salg, er bilmarkedet uoverskueligt for de fleste bilkøbere. Derfor er der brug for Årets Brugtbil, som både er et helt konkret godt bilkøb, og samtidig er et udtryk for den vej som brugtbilmarkedet bevæger sig, fortæller Karsten Meyland Lemche. Ud over at være journalist og testkører på FDM Motor er han også formand for Motorjournalisternes Klub Danmark.

Vi skal hen til efter sommerferien, før den endelige vinder bliver fundet.

En håndfuld køretøjer er med i finalen
De fem finalebiler i Årets Brugtbil 2018:

  • BMW 1-serie 2011-2015
  • Citroën C4 Cactus 2014-2016
  • Ford Focus 2011-2014
  • Nissan Qashqai 2010-2014
  • Volkswagen Golf VII 2014-2016

Vinderen bliver offentliggjort her på sitet den 16. august 2018.

Her kan du se samtlige vindere i kåringens historie:

2006: Škoda Fabia, årgang 2001
2006: Škoda Fabia, årgang 2001
2007: Mazda 6, årgang 2003
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2009: Ford Focus, årgang 2005
2010: Opel Astra, årgang 2005
2011: Kia cee'd, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2014: Honda Civic, årgang 2006-2011
2015: Mercedes-Benz C-klasse (W204), årgang 2007-2011
2016: BMW 3-serie, årgang 2008-2012
2017: Ford C-Max, årgang 2010-2015

FF1

AaBB18 stort

FF2

 


33.000+

GLADE KUNDER

10

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

1988

GRUNDLAGT

 
 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere