Familie Med Ford Kuga (2)

Opladning af plug-in hybrid

Hvilken ladeløsning skal du vælge til din plug-in hybrid?

Vi ser her nærmere på dine muligheder for at oplade din plug-in hybrid og dermed få så meget elektrisk rækkevidde ud af bilen som muligt. 

Vi hjælper og vejleder dig gerne, hvis du har spørgsmål.

Kontakt os

Klar til opladning af plug-in hybrid?

Vælg den rigtige ladeløsning
til din plug-in hybrid

- Hvilken ladeløsning kan bedst betale sig til din plug-in hybrid? Vi guider dig her

Salget af plug-in hybrider i Danmark faldt i 2023 for første gang i flere år. I 2022 udgjorde plug-in hybriderne 24 procent, mens de i 2023 udgjorde 10 procent af salget af nye biler. Trods det blev den populære Ford Kuga Plug-in Hybrid årets tredje mest solgte bil. 

I en plug-in hybrid findes både en brændstofmotor og en elmotor med et batteri, som giver bilen en elektrisk rækkevidde på ca. 30-100 km alt efter model.

Plug-in hybrid er overgangen til ren el.

Populært sagt er plug-in hybrid en overgang til ren el. For andre er det muligheden for at køre elektrisk på kortere ture og ikke tænke på opladningen på længere. Men der kan også være mange andre grunde til at købe plug-in hybrid. 

Uanset hvad grundene er, så er en plug-in hybrid en populær biltype, som giver dig et automatgear, mulighed for støjsvag elektrisk kørsel og meget, meget mere. 

Batteriet er noget mindre end i en ren elbil, og forbruget af strøm er således også mindre. Så er et ladeabonnement løsningen? Vi giver dig overblikket i denne guide. Bemærk, at nedenstående priseksempler er fra april 2024 og kan have ændret sig siden.

Hvis du har en elbil, har vi også en guide til dig, og den finder du via linket.

Ladeguide til elbilen

Bemærk at videoen er produceret i juli 2023 og at priserne derfor kan have ændret sig. Den skrevne ladeguide opdateres løbende.

KEND DIT BEHOV

Hvordan finder jeg den bedste ladeløsning til min plug-in hybrid?

Når du skal finde ud af, hvad den bedste ladeløsning til din plug-in hybrid er, skal du have besvaret fire centrale spørgsmål:  

- Hvor mange kilometer kører du om året?
- Hvad er din pris per kWh?
- Hvor mange kilometer kører din plug-in hybrid per kWh?
- I hvor høj grad vil du bruge de offentlige ladestandere?

I denne guide gennemgår vi de forskellige løsninger til opladning af din plug-in hybrid efterfulgt af nogle vejledende regneeksempler.

Muligheder for opladning af plug-in hybrid

Mormorlader

Nødlader/mormorlader

Der følger en nødlader med til din plug-in hybrid, og den kaldes også en mormorlader, fordi man bruger den til at lade hos gæster - altså hos mormor. Den kan også bruges som nødløsning derhjemme.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man altid bruger den.

Familie Opladning XC40 Ved Hus (1)

Ladeboks

Når man skal oplade en plug-in hybrid derhjemme, anbefales det, at man opsætter en ladeboks. Den kan enten lejes med en abonnementsløsning, eller du kan købe den selv og få installeret.

Det er den samme type, der bruges til elbil.

 

Kan jeg bruge offentlige ladestandere?

Ja, du kan også anvende offentlige ladestandere til at oplade din plug-in hybrid. Her kan du altid anvende normalladerne, der lader med 11-22 kW, mens nogle modeller kan anvende ladestandere med højere ladehastighed.

Men er du på farten, får du fordelen ved en plug-in hybrid ved, at du bare kan tanke bilen i stedet for at lade den. 

Ford Kuga 2020 1600 B2

OPLADNING UDE OG HJEMME

Hvad er en nødlader (mormorlader)?

Den såkaldte nødoplader følger med bilen, og den har fået navnet mormorlader, fordi den er beregnet til at bruge på besøget hos mormor, der ikke har en ladeboks. Laderen har et særligt stik til bilen i den ene ende (Type 2) og så et almindeligt DK-strømstik i den anden ende. Bilen kan dermed lade direkte fra en almindelig stikkontakt og til den pris per kWh, du normalt betaler for din strøm.

Nødladeren er begrænset til en kontinuerlig belastning på maksimum seks ampere (1,4 kW). Ellers er der risiko for, at ledninger kan smelte og i værste fald bryde i brand. Man kan også tilkøbe en kraftigere mormorlader, der kan lade med 16 ampere (3,7 kW), men den skal tilsluttes et strømstik med egen sikringsgruppe i strømtavlen, og som er forsikret med 16 ampere.

Generelt anbefaler Sikkerhedsstyrelsen kun at bruge mormorladeren som en nødlader. Det kan du læse mere om her.

Fordele og ulemper ved mormorladeren

Fordele:

  • Kan bruges alle steder til opladning
  • Følger med bilen, og du skal derfor ikke have købt ekstra

Ulemper:

  • Forlænger opladningstiden markant
  • Betaler fuld pris for strømmen uden mulighed for abonnementsordning eller refusion
  • Skal kun betragtes som nødløsning i følge Sikkerhedsstyrelsen
Familie Opladning Kuga 2

Oplad plug-in hybriden hjemme

Opladning med ladeboks

Når bilen skal oplades derhjemme, sker det - oftest - med en ladeboks. En mormorlader skal betragtes som en backup, og derfor får de fleste med plug-in hybrid en ladeboks installeret. 

Den skal installeres af en autoriseret elinstallatør, men så må den også trække hele 3x16 ampere fra din gruppetavle – eller hvad der svarer til en effekt på 11 kW.

Den kan derfor oplade din bil markant hurtigere end en mormorlader.

Fordele og ulemper ved ladeboks derhjemme

Fordele:

  • Kan oplade om natten eller andre tidspunkter, når du er hjemme, så bilen er fuldt opladt, når du skal bruge den
  • Lader hurtigere end mormorladeren

Ulemper:

  • Det koster omkring 10.000 kr. at få en ladeboks og få den installeret 
Familie Med Ford Kuga (9)

Vælg ladeboks

Skal man eje eller leje ladeboksen?

Bor du et sted, hvor du kan få installeret en ladeboks, vil de fleste vælge det. Dit hjem bliver din "tankstation", og du kan oplade din plug-in hybrid, når strømmen er billigst. Du kan vælge mellem enten at eje eller leje ladeboksen.

  • Vælger du at købe og eje ladebokse, har du fuld råderet over den. En elektriker installerer den, og du er ikke bundet af et abonnement. Du kan også købe den gennem en udbyder og få et service- og refusionsabonnement.
  • Vælger du at leje boksen, er det som regel billigere at få ladeboksen installeret, og så betaler man i stedet en månedlig lejeudgift. Her får du som regel også et service- og refusionsabonnement med.

EJE: Fordele og ulemper

Fordele:
- Du har fuld råderet over ladeboksen
- Du kan tage den med dig, hvis du flytter - eller sælge den videre
- Du kan undgå et mdl. abonnement/serviceaftale
- Hvis du fravælger et abonnement, kan du købe en ladeboks efter eget valg og ønsket design

Ulemper:
- Du har ingen serviceaftale og hæfter dermed selv for evt. fejl/mangler
- Du skal betale et større opstartsbeløb for anskaffelse og installation af ladeboksen

LEJE: Fordele og ulemper

Fordele:
- Du slipper billigere i oprettelse
- Du får refunderet elafgiften på strøm til elbilen
- Mdl. abonnement/serviceaftale inkluderer fuld garanti på ladeboksen
- Mulighed for billigere abonnement ved tilvalg af elaftale

Ulemper:
- Du får en månedlig udgift til abonnement/serviceaftale
- Du skal sende ladeboksen retur ved opsigelse

Familie Med Ford Kuga (8)

Vælg ladeboks

Abonnement og serviceaftale

Den altoverskyggende fordel ved et ladeabonnement er muligheden for refusion. Gennem abonnementet får du nemlig mulighed for at få refunderet elafgiften på 94,63 øre/kWh (pris pr. 1. januar 2024). Du sparer altså en del per kWh, og du skal ikke køre mange km hver måned, før udgiften til abonnementet er tjent hjem. Det kan du se i vores kommende regneeksempler. 

Du kan både eje og leje en ladeboks med et abonnement (inkl. serviceaftale), og derfor er det ikke afgørende for, om du kan få elafgiften refunderet.

Har du elopvarmet hus i form af fx varmepumpe, får du i forvejen refusion, og så vil et abonnement ikke give mening.

Ladeabonnement: Fordele og ulemper

Fordele:

- Du opnår refusion for elafgiften på al strøm til din elbil
- Du får en serviceaftale på din ladeboks og slipper for varige nedbrud/defekter
- Nogle abonnementer giver samtidig rabat ved brug af deres offentlige ladestandere

Ulemper:

- Du har en månedlig abonnementsudgift
- Du ejer ikke nødvendigvis ladeboksen og skal betale for at få den afmonteret ved evt. opsigelse

Familie Med Ford Kuga (3)

Elafgift og refusion

Hvad betyder afgiftsrefusion?

Afgiftsrefusion er en statsstøttet ordning for at fremme udbredelsen af elbiler i Danmark. Refusionsordningen er vedtaget i folketinget med udløb (indtil videre) i 2030.

For at være berettiget til afgiftsrefusion må du ikke have solceller, og din bolig må ikke være registreret som elopvarmet, da du i så fald allerede opnår refusion. Derved sparer du et evt.  refusionsabonnement/serviceaftale. 

Per 1. januar 2024 lyder afgiftssatsen på 94,63 øre/kWh inkl. moms. Den ændres dog løbende. Se her, hvordan elafgiften ser ud de kommende år.

Familie Med Ford Kuga (1)

Refusionsabonnement

Få fordele med en elaftale

Har du en elaftale gennem samme udbyder som dit refusionsabonnement, opnår du refusion for afgiften inkl. moms. Har du derimod en elaftale gennem en anden udbyder, så kan du ikke længere opnå refusion for momsen, og så lyder refusionssatsen på 75,7 øre/kWh. Altså en forskel på godt 19 øre/kWh.

Refusionsabonnementerne som ikke tilbyder en elaftale kan dog stadig få fradrag svarende til abonnementsprisen. Så betaler du eksempelvis 70 kr./mdr. i abonnement, burde de tilbyde dig refusion inkl. moms af de første 840 kr./år eller svarende til ca. 887 kWh om året. 

Familie Med Ford Kuga (2)

Behovet for opladning

Hvor mange kilometer kører du om året på ren el?

En stor spørgeundersøgelse fra Danmarks Statistik med svar fra over 35.000 PHEV-ejere viste, at de i gennemsnit kørte halvdelen af deres kørte kilometer på el. Det går vi derfor også ud fra i de kommende regneeksempler. Vi er dog klar over, at nogle med et lavt dagligt kørselsbehov kan opnå en højere kørselsandel på ren el.

Kører du for eksempel 15.000 om året, så kører du i gennemsnit ca. 41 km om dagen. Med dette kørselsbehov burde du jo kunne køre de fleste kilometer dagligt på ren el.

Men vi ved også godt, at det ofte bliver til nogle længere ture, eller kolde dage, hvor motoren alligevel starter for at holde kabinen varm.