KAMPAGNE

HAR DU EN BIL,
KENDER VI EN KØBER

Brugte biler under 5 år er solgt
(næsten) før de er sat til salg

Se hvad din bil er værd

Kan du lide fede biler? Er du ”købmand” med stort K, og trives du i en hverdag med speederen i bund? Så er jobbet som salgskonsulent i vores bilhus i Birkerød helt sikkert dig.

Vi har travlt og søger derfor en kollega, der kan tiltræde hurtigst muligt. Med stillingen følger ansvaret for vores brugtvognsafdeling, og du får derfor rig mulighed for at udnytte dit købmandstalent. Samtidig får du muligheden for at arbejde med nogle af markedets stærkeste brands – Ford, Mazda og Kia – og en kundegruppe der spænder bredt. Selvom kundegruppen spænder bredt lægger vi stor vægt på at bevare et tæt forhold til alle vores kunder. I fællesskab med dine kollegaer bliver du dermed en del af en aktiv hverdag hvor du både skal servicere de kunder, der besøger butikken, og samtidig pleje relationerne til de eksisterende.

Vi forventer at du har 5-10 års erfaring med salg af nye og brugte biler. Vores bilhus i Birkerød forhandler Ford, Mazda og Kia, og har du erfaring med et eller flere af disse mærker, vil det være en fordel – dog ikke et krav. For at opnå succes er det vigtigt at du arbejder engageret, og at du altid er smilende og imødekommende. Som person er du serviceminded, og forstår at afkode kundens behov således at du kan omsætte disse behov til viden og derigennem finde frem til den helt rigtige løsning. Desuden skal du have kendskab til IT på bruger-niveau, og Officepakken er dit naturlige arbejdsredskab.

Det daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Professionel rådgivning af vore kunder
  • Salg af nye og brugte personbiler
  • Salg af nye og brugte varebiler
  • Kundeopfølgning og relationspleje
  • Aktiv deltagelse i planlægning og udførelse af salgsfremmende tiltag

Vi tilbyder

  • Muligheden for at arbejde med nogle af branchens stærkeste brands – Ford, Mazda og Kia
  • En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Attraktiv løn og gode kollegaer

Ansøgningsfrist: 1. april 2013

Vi søger en ny kollega snarest, og har derfor ingen ansøgningsfrist, men behandler ansøgninger løbende, indtil vi finder den rette. Vi opfordrer derfor til at du søger stillingen hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Snarest

Finder du jobbet interessant, kan du søge det ved at sende en ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (mærket ”Salgskonsulent Birkerød”). Har du spørgsmål, kan du kontakte forretningsfører Anders Poppelvig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er Bjarne Nielsen A/S?

Bjarne Nielsen A/S er en af Danmarks største kæde af bilforretninger. Vi har elleve bilforretninger på tværs af landet og beskæftiger 250 medarbejdere. Derudover driver vi vores eget leasingselskab hvor vi skræddersyer løsninger til erhvervslivet. Selvom vi er store, ser vi det som vores mål at bevare en stærk lokal forankring. Vi er bevidste om at størstedelen af vores kunder kommer fra netop lokalområdet, og det er vigtigt for os at gøre vores til at lokalområdet byder på spændende arrangementer, spændende foreningerne og et rigt kulturliv. Vi lægger stor vægt på at være innovative, hvor den enkelte medarbejdes evne og vilje til at være omstillingsparat og lære nyt, er af afgørende betydning for, at vi når vores mål. Hos Bjarne Nielsen forhandler vi bilmærkerne Ford, Kia, Nissan og Mazda.

Besøg os på www.bn.dk

100% køreglæde. Uden tvivl.



33.000+

GLADE KUNDER

12

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

30+ års

ERFARING I BILBRANCHEN

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere